- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
43

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falbe, Ferdinand (eller Frederik) Vilhelm, 1745-1814, Officer - Falbe, Hans Hagerup, 1772-1830, norsk Statsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Falbe, Ferdinand (eller Frederik) Vilhelm, 1745-1814, Officer,
er en Broder til ovfr. nævnte Carl Wigant F. Han fødtes 11. Jan.
1745 og erholdt 22. Okt. 1760 Udnævnelse som Værkbase réformé
ved den danske Fortifikationsetat. Da Ingeniørkorpset 3 Aar efter
oprettedes ved Samling af den danske, den norske og den holstenske
Fortifikationsetat, overgik han ikke til samme, men erhvervede i
1764 efter et Ophold i Udlandet ved Kjøb et Kompagni af det
sjællandske hvervede Infanteriregiment, der fra 1768 kaldtes
Kronprins Frederiks Regiment, og udnævntes til Kapitajn. 1781 erholdt
han Majors Karakter med Anciennitet fra 1774, og han forfremmedes
dernæst i 1783 til 3. Major, i 1785 til Sekondmajor og i 1788 til
Premiermajor ved Regimentet. 1790 blev han Oberstlieutenant og
1797 Oberst af Infanteriet. 1802 forflyttedes han fra Kronprinsens
til Prins Frederiks Regiment for indtil videre at føre Kommandoen
over dette, men allerede Aaret efter udnævntes han til Chef for
det danske Livregiment til Fods. Som saadan forfremmedes han i
1803 til Generalmajor af Infanteriet og var under Kjøbenhavns
Forsvar i 1807 Interimskommandant og Brigadechef. I 1809 afgik
han fra Livregimentet og udnævntes til 2. militære Deputeret i General-Kommissariatskollegiet. Knap en Maaned før sin Død blev
han 1. militære Deputeret i samme Kollegium; han døde i Kjøbenhavn
14. April 1814. – F. ægtede 3. Avg. 1768 Frederica Elisabeth
Claessen (f. 7. Juli 1748 d. 16. Sept. 1817).

V. E. Tychsen.


Falbe, Hans Hagerup, 1772-1830, norsk Statsraad,
fødtes i Kjøbenhavn 7. Febr. 1772, Søn af Etatsraad Johan Christian F. og
Anna Cathrine f. Hagerup de Gyldenpalm. F. tog 1791 juridisk
Embedsexamen og blev 1799 Assessor i Hof- og Stadsretten i
Kjøbenhavn, 1801 Assessor i Politiretten og 1802 Assessor i Højesteret,
hvorfra han 1809 efter Enevold de Falsens Død forflyttedes til
Christiania som Justitiarius i den derværende Stiftsoverret. Kort efter
sin Udnævnelse til denne Stilling blev han Etatsraad. I Norge
faldt hans første Virksomhed i en kritisk Periode, i hvilken der
paa forskjellige Maader blev Anvendelse for ham. Saaledes var
han 1809-15 Justitiarius i Overkriminalretten og en Del af Vinteren
1809-10 og 1814 efter Thygesons Afrejse konstitueret Stiftamtmand
i Akershus, hvorhos han i 1814 udnævntes til Assessor i Norges
Højesteret. I 1815 udnævntes han til Stiftamtmand i Akershus Stift
og Amtmand i Akershus Amt, efter at han lykkelig havde klaret
alle den politiske Overgangstilstands Skjær, og det lykkedes ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free