- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
50

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falk, Bo, -1350- - Falkenberg, Gustav Adolf, 1816-86, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han i alt Fald død, thi da nævnes hans Enke, Gertrud Jensdatter,
og det bliver saaledes den anden B. F., som forekommer efter
denne Tid, og som bestandig optræder som en fuldtro Tilhænger
af Kongehuset. Han er 1343 med sin Broder Peder Forlover ved
Fredslutningen i Vordingborg og en af de 24 Mænd, blandt hvilke
Udsendinger skulde vælges til det berammede Møde med Kong
Magnus’ Udsendinger, men s. A. fanges han af Holstenerne i det
uheldige Sammenstød ved Fladsaa Mølle. Fangenskabet blev dog
kun af kort Varighed, thi Aaret efter beseglede han Forliget i
Sønderborg. 1346 var han endnu kun Væbner, men 1350 var han
Ridder, ledsagede Kongen paa Tysklandsrejsen og afsluttede med
flere Rigsraader i Lybek et Forbund mellem Kongen og de
meklenborgske Hertuger. Da Kongen 1352 forlod Riget, var Hr. B. det
fornemste verdslige Medlem i det da indsatte Regeringsraad. I
1356 nævnes han som Anfører for en Del i Sjælland samlede Krigsfolk
og blev s. A. fangen paa en Sendefærd til Sverige. Hr. B.,
der endnu synes at have levet 1366, ejede Vallø og angives at
have været gift med Cæcilie, Datter af Marsken Hr. Erik Nielsen
Gyldenstjerne og Datterdatter af den bekjendte Marsk Peder Vendelbo.

Thiset.


Falkenberg, Gustav Adolf, 1816-86, Officer,
hører til en Familie, der i flere Slægtled har tjent i Hæren og tidligere skrev
sig Falckenberg. Han er født 25. April 1816 i Viborg, hvor Faderen,
Georg Frederik Krogh v. F., den Gang var Kapitajn ved 2. jyske
Infanteriregiment (d. i Kjøbenhavn 1851 som Oberst), medens Moderen
hed Anna Sophie f. Pahl. I 1829 blev han Landkadet og i 1836
Sekondlieutenant ved det oldenborgske Infanteriregiment i Rensborg.
Ved Udnævnelsen til Premierlieutenant i 1842 kom han til 5. Jægerkorps
i Kiel; da Oprøret udbrød 1848, forblev han sin Konge tro,
arresteredes, men slap løs paa Borgernes Forbøn og undkom til
Kjøbenhavn, hvor Kong Frederik VII tog meget naadig imod ham.
28. Maj om Morgenen blev han ansat ved 3. Jægerkorps, hvormed
han samme Dag deltog i Kampen ved Nybøl og senere
i Kampen ved Dybbøl, hvorefter han erholdt Danebrogsordenens
Ridderkors ved Revuen paa Lerbæk Mark. I 1849 kom han til
1. Forstærkningsjægerkorps som Kompagnikommandør og deltog i
Træfningerne i Sundeved samt i Slaget ved Fredericia. Under
dette havde F. ved sin resolute Optræden en væsentlig Del i, at
o. 650 Oprørere bleve tagne til Fange samt et Halvbatteri erobret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free