- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
177

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fischer, Johannes August, f. 1854, Landskabs- og Arkitekturmaler - Fischer, Michel (Michael), -1713-, Officer - Fischer, Olfert Fas 1700-61, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1883-84) hvert Aar foretaget Studierejser til
Udlandet og væsentlig opholdt sig i de tyske og
italienske Byer, der udmærke sig ved interessante
Bygninger og en malerisk Beliggenhed. F. er en meget
flittig Kunstner, og talrige ere de Æmner, han har
hentet fra Rothenburg, Nürnberg, Verona, Venedig,
Florents og fl. a. St. Blandt disse Arbejder, der
alle røbe et aabent Øje for maleriske Motiver,
og i hvilke det arkitektoniske spiller en saa
fremtrædende Rolle, at man med lige saa god Føje
kan kalde F. Arkitekturmaler som Landskabsmaler,
og som ere udførte med megen Dygtighed, kunne
særlig fremhæves «Kanalparti fra Hamborg» (1881),
«Gaard i Venedig» (1882), kjøbt af Kunstforeningen,
«Gadeparti i Rothenburg» (1883), «Mercato vecchio i
Florents» (1884), «Kanal i Verona» (1885), «Parti i
Nürnberg» (1888) og «Canale grande i Venedig» (1889).

H. R. Baumann.


Fischer, Michel (Michael), –1713–, Officer,
var i 1688 Underkonduktør ved den danske Fortifikationsetat,
forfremmedes i 1689 til Konduktør og i 1697
til Overkonduktør ved samme. I 1703 erholdt han
Karakter som Ingeniørkapitajn og var Aaret efter
med de danske Tropper i Italien. Han var ansat
ved Fæstningsarbejderne paa Kronborg i 1707,
blev karakt. Major af Infanteriet 1711 og deltog
i Felttogene 1711-12. Fra 1713-20 var han Lærer
i Fortifikation ved Landkadetkompagniet, og 1720
udnævntes han til Oberstlieutenant af Fortifikationen
og Chef for den holstenske Fortifikationsetat, fra
hvilken Stilling han erholdt Afsked 1. Jan. 1724.

V. E. Tychsen.


Fischer, Olfert Fas (eller Fasvier [ɔ: Favier]) 1700-61, Søofficer.
Forældrene vare indvandrede fra Holland, Faderen
butikshandlende i Kjøbenhavn. F., der fødtes 14. Marts
1700, blev ved Gyldenløves Protektion tidlig Kadet og
gjorde som saadan 10 Togter med den senere Admiral
Rosenpalm, hvorefter han 1719 forfremmedes til
Sekondlieutenant og 1725 til Premierlieutenant. Som
yngre Officer fór han jævnlig til Søs; han giftede sig
tidlig, men Hustruen døde kort efter. 10. Sept. 1738
ægtede han Anna Ackerman (Datter af Vinhandler A. og
Anna f. Beck), f. 9. Marts 1720 d. 1763, med hvem
han havde 10 Døtre samt 3 Sønner, der indtraadte i
Marinens Tjeneste, men hvoraf de 2 døde som unge,
medens den 3. var ovennævnte Joh. Olfert F. 1732 blev
F. Kapitajnlieutenant, Aaret efter Kapitajn, 1744
Kommandørkapitajn, 1747 Kommandør, 1755 Schoutbynacht
og 1758 Viceadmiral. Af større Kommandoer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free