- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
180

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fisker, Lorentz Heinrich, 1720-97, Søofficer - Fisker, Lorentz Heinrich, 1753-1819, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Konstantinopel og senere paa Konvoi til Spanien
og Frankrig. 1761 gik han atter, som Chef
for Linjeskibet «Grønland», til Levanten med
en Konvoi. Paa dette Togt medfulgte en Del
Videnskabsmænd. Paa Hjemvejen fra Smyrna blev
hans Konvoi opbragt af en engelsk Orlogsmand, og
F. erholdt Ordre til at nedlægge Kommandoen; ved
sin Hjemkomst 1762 belagdes han med Arrest, og en
Krigsret nedsattes for at undersøge hans Forhold;
Resultatet af Undersøgelsen blev imidlertid, at han
frifandtes for al Tiltale. Efter et Besejlingtogt
1766 med Linjeskibet «Prins Frederik» udnævntes han
til Adjudant hos Generaladmiral-Lieutenant, Grev
Danneskjold, førte Aaret efter Kongen til Holsten og
blev 1770 Deputeret i Admiralitetskollegiet. 1773
overførte han med 2 Linjeskibe Prinsen af Hessen
med Gemalinde til Norge og overtog Kommandoen over
den derværende Flotille; efter 2 Aars god Tjeneste
her erholdt han som Belønning Kommandoen over
Frederiksværns Værft, hvor han forblev til 1780. I
April 1775 blev han gift med Birgitte Cathrine Ployart
(f. i Kjøbenhavn 25. Juli 1740), yngste Datter af
Kontreadmiral P. Kort efter sin Hjemkomst indtraadte
han i Regleringskommissionen; i 1784 ledede han
en Øvelseseskadre i Sundet, og han døde 20. Juni
1797. Han var dekoreret med Danebrogsordenen.

C. With.


Fisker, Lorentz Heinrich, 1753-1819, Søofficer,
Søn af den foregaaende, er født i Kjøbenhavn
5. Okt. 1753. I sin Barndom ledsagede han sin Fader
paa dennes mange Sørejser paa Levanten og erhvervede
sig derved saa megen Erfaring, at han 9 Aar gammel
udnævntes til Volontærkadet og 14 Aar gammel (1767)
til Sekondlieutenant. 1773 avancerede han til
Premierlieutenant, 1781 til Kapitajnlieutenant,
1789 til Kapitajn, 1797 til Kommandørkapitajn,
1804 til Kommandør, 1809 blev han Kontreadmiral og
tog i Slutningen af det paafølgende Aar sin Afsked
af Tjenesten. 1770-71 var han tjenstgjørende i
Linjeskibet «Sophie Magdalene» under Admiral Kaas
paa dennes uheldige Togt mod Algier. 1778 gik
F. tillige med en Del andre danske Søofficerer i
fransk Orlogstjeneste, ansattes først i Admiral
Grasses Stab og var senere næstkommanderende paa
forskjellige franske Fregatter. 1779 deltog han i
Erobringen af den engelske Ø Grenada og det derpaa
følgende Søslag; i Linjeskibet «le dauphin royal»
deltog han under Grev Guichons Kommando i 3 Batailler
mod Englænderne under Rodney, var derefter med til
Indtagelsen af Yorktown, hvor General

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 30 19:16:07 2018 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free