Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fistaine, Gustav Christian Jacob Pierre Nestor, 1820-86, Sprogmand - Fielchecrone, Oluf Nielsen, -1682, Hoforator
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aar til Universitetsforelæsninger, navnlig paa Fransk og over fransk
Litteratur. F. begyndte tidlig at undervise i de levende Sprog,
dels i Skoler, dels i Enkelttimer; han var Lærer i Engelsk ved
Søofficersskolen fra 1869, og endnu i sine sidste Leveaar var han en
søgt Privatlærer. I 1863 blev han Translatør i Tysk, Fransk, Engelsk,
Italiensk og Spansk. Som Sprogmand lagde han særlig Vægt paa
den praktiske Tilegnelse af de levende Tungemaal; fra dette Synspunkt
skrev han 1875 en Piece: «Hvorledes staar det i Virkeligheden
til med Undervisningen i de nyere Sprog, navnlig i vore
Skoler?», og for at fremme de i denne paapegede Formaal stiftede
han i 1883 «Kjøbenhavns Sprogforening», der har vundet ikke
ringe Tilslutning og bestaar endnu trods forskjellig Splittelse og
Konkurrence. Her virkede F. ivrig som Formand indtil sin Død,
1. Nov. 1886 i Kjøbenhavn. Han var gift med Vilhelmine f. Manicus.
F. har udgivet en Mængde franske, engelske, tyske og
italienske Grammatikker, Læsebøger, Chrestomathier, Stiløvelser og
Parlører, af hvilke flere ere blevne meget anvendte ved Undervisning
og derfor ere udkomne i talrige Oplag.
Erslew, Forf. Lex.
Universitetsprogram 1848.
E. Gigas.
Fielchecrone, Oluf Nielsen, –1682, Hoforator.
Han hed egentlig Fielche, men gav siden sit Navn et finere Sving med
Hentydning til, at han var født i Landskrone. 1654 blev han Student
fra Frue Skole i Kjøbenhavn og optraadte allerede Aaret efter som
Forfatter (latinsk Poet). Deltog 1658 i de akademiske Borgeres
Forsvar af Hovedstaden og gjorde sig bemærket som en af de
mere fremtrædende blandt de «militerende» Studenter. Saaledes
var han med i den Kreds af dem, som til Løn for deres Tjenester
forlangte Reformer ved Universitetet og Privilegier for Studenterne,
og i April 1659 holdt han i Slotskirken en latinsk Tale, der havde
Ønsket om Krigens lykkelige Udgang til Æmne. I Febr. 1660
søgte han om Tilladelse til at holde filosofiske Kollegier ved
Universitetet. Efter Freden rejste han udenlands og optraadte som
Forfatter i Franeker (1661) og i Tübingen (1663), ligesom han ogsaa
et eller andet Sted erhvervede den medicinske Doktorgrad. Ingen
Videnskab syntes at være ham fremmed. Selv det syriske Sprog
havde han lagt sig efter. Efter sin Hjemkomst lykkedes det ham
at indynde sig hos Frederik III, og da han havde gjort det
Kunststykke at prædike for Kongen paa latinske Vers, blev han 1668
udnævnt til Adjunkt i det theologiske Fakultet. Et sædeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
