Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fleischer, Adolf Frederik Hilarius, f. 1816, katholsk-apostolsk Tilsynsmand - Fleischer, Christian, 1713-68, Deputeret i Søetaten, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Bornholm. 1863 søgte han ved et Skrift om
«Christi Tilkommelse og de forudgaaende Tegn» at
vække Opmærksomhed for sin ejendommelige kirkelige
Opfattelse. Hans første Hustru, Charlotte Emilie
f. Dorscheus, døde 1867; 1869 giftede han sig igjen
med Henriette Vilhelmine Dorscheus, f. Lithin (d. 1871).
Erslew, Forf. Lex.
F. Barfod, Dansk Rigsdagskal. S. 278.
H. B. Melchior, Hist. Efterretn. om Herlufsholms Stiftelse, ved Leth, S. 298. 417.
Fr. Nielsen.
Fleischer, Christian, 1713-68, Deputeret i Søetaten, Forfatter,
var Søn af Kapitajn ved Marinerne
Herman Reinhold F. (d. 1712) og dennes anden Hustru,
Nille f. Winecke (d. 1770). Faderløs fra Fødselen
opvoxede han i meget trange Kaar. Som Student laa
han paa Valkendorfs Kollegium 1730-33. Han var
derefter Huslærer for den unge Grev Ulrik Adolf
Danneskjold-Samsøe (IV, 196), og Forbindelsen med
det Danneskjoldske Hus blev afgjørende for hele
hans Fremtid. 1742 blev han Admiralitetssekretær,
1743 Sekretær paa den under Grev Danneskjold
udrustede Plaade, 1748 Overavditør i Søetaten,
1754 Deputeret i det kombinerede Admiralitets-
og Generalkommissariats-Kollegium (han var
den eneste borgerlige i Kollegiet), 1763 tillagt
Etatsraads Karakter, 1767 virkelig Etatsraad og
Deputeret i Søetatens Generalkommissariat. Han
døde ugift 21. Marts 1768 i sit 56. Aar. – Det
var 26 betydningsfulde Aar i den danske Flaades
Administration, i hvilke F. ved sin Dygtighed og
sin ubestikkelige, retskafne Vandel stadig vidste
at hævde sin Plads under alle Omskiftelser. Som
Flaadens Overavditør deltog han væsentlig i det
store Lovgivningsarbejde, som fandt sin Afslutning
ved Søkrigsartikelsbrevet af 28. Jan. 1752 og
Krigsartikelsbrevet for Landtjenesten i Søetaten
af 29. Juli 1756, det første med 979, det sidste med
782 Paragrafer. Straffebestemmelserne deri forekomme
vel den nærværende Slægt barbariske – Side efter Side
kommer igjen den berømmelige gamle «Holmens Ret», 3
[X] 27 Slag Kat selv for forholdsvis mindre Forseelser
–, men Tidsforholdene krævede Strænghed. F. fik
Eneret i 20 Aar paa Udgivelsen i Trykken af disse
Lovarbejder. Men F. havde ogsaa Interesser ud over
sin Embedsstilling. Han studerede flittig Sprog og
Skjønlitteratur. I de saakaldte «Sorøske Samlinger»
(1765), som han udgav sammen med Gerstenberg og Kleen,
findes af ham bl. a. «Forsøg til Sprogets Forbedring
i Henseende til enstydige og ubestemte Ord». Han er
den første, som har brugt Benævnelsen «enstydig»; men
det uheldige i Forsøget er i øvrigt oftere paavist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
