- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
295

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik III, 1609-70, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det Tilfælde, at Prins Christian blev Konge ved Faderens Død,
men ogsaa for øgedes med forskjellige Slotte og Godser. Lige før
dette Forligs Afslutning havde han 1. Okt. 1643 paa Glücksborg
Slot ved Glückstadt fejret sit Bryllup, og der stod fra dette Øjeblik
af ved hans Side en Kvinde, hvis Tilbøjeligheder og Vilje kom til
at gribe dybt ind i hans og dermed i Danmarks Skæbne. Sophie
Amalie bragte med sig en livsglad Lyst til Festligheder og Fornøjelser,
der til sine Tider kunde bevirke en Afbrydelse af Kongens
Regeringsvirksomhed, men ved Siden deraf et bestemt Initiativ og en
lidenskabelig, hadefuld Ærgjerrighed, forenet med det brunsvigske
Fyrstehuses dynastiske og enevældige Tendenser.

F.s Ungdom havde fjærnet ham fra Forholdene i Danmark og
givet ham væsentlig tyske Omgivelser. Til nogen Spænding med
den danske Adel havde der dog hidtil ikke været Anledning. En
saadan kom først med Christian IV’s sidste Krig. I Marts 1644
udnævnte Kongen ham til Generalissimus og Præsident for det
Krigsraad, der skulde oprettes i Glückstadt. De meget vanskelige
Forhold tjene som Undskyldning for, at F. ikke i disse Egenskaber
vandt Lavrbær; han formaaede hverken at bringe Hæren i god
Orden eller lægge videre Hindringer i Vejen for Fjenden. Til en
større aktiv Optræden gik han først over i Slutningen af Dec. 1644,
da den svenske Oberst Wrangel havde vovet sig gjennem Hertugdømmerne
til Nørrejylland. I Dec. bevægede F. sig med sin Hær
langsomt mod Nord og forenede sig med Rigsmarsken Anders Bille
ved Kolding; her kom det imidlertid til en alvorlig Uoverensstemmelse
mellem de to Hærførere (s, II, 206). Imod Anders Billes
Raad rykkede F. ikke nord paa mod Wrangel, men vendte sig
mod Ribe og stormede 30. Dec. det af Svenskerne besatte Riberhus.
Efter modtagen Ordre fra Kongen rykkede han umiddelbart
derpaa tilbage til Kolding og forenede sig atter med Rigsmarsken;
men her kom det strax til nye og skarpe Stridigheder imellem dem,
og F. trak sig tilbage til Hertugdømmerne og opslog igjen sit
Hovedkvarter i Glückstadt. Hans noget uenergiske Fremgangsmaade
havde til Dels sin Aarsag i Christian IV’s Ordre om at
beskytte Marsklandene, men skyldtes sikkert tillige Frygten for
Svenskernes Angreb paa hans Stift Bremen, hvilket i de nærmest
paafølgende Maaneder faldt i Fjendens Hænder. Den væsentligste
Betydning af det skete laa imidlertid deri, at der havde fundet en
Rivning Sted mellem F. og den danske Adel eller i alt Fald en af
dennes Hovedrepræsentanter. Rigsmarsken og en stor Del af hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:23 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free