- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
300

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik III, 1609-70, Konge - Frederik IV, 1671-1730, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

følte Trang til at knytte sin Gjerning til Fortidens. Ellers var
der over hans Virken noget traditionsløst. Og der var tillige noget
tilfældigt, thi hans egne Indskydelser vare langtfra altid sikre og
bestemte. Det var ikke vanskeligt for hans Omgivelser at vinde
Magt og Indflydelse over ham. Først og fremmest gjaldt dette om
hans Dronning, men dernæst om adskillige andre. Der er intet
paafaldende i, at de to Mænd, hvis Navne i denne Henseende bør
nævnes i første Række, Christoffer Gabel og Peder Schumacher,
skjønt forskjellige i saa høj Grad, at de ellers næppe kunne nævnes
i samme Aandedræt, begge have Parvenuernes Præg.

9. Febr. 1670 døde F. III paa Kjøbenhavns Slot og begravedes
4. Maj s. A. i Roskilde Domkirke.

R. Nyerup, Efterretninger om Kong Friderik III, 1817.
P. W. Becker, Saml. t. Frederik III’s Hist. I-II, 1847-57.
Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 715 ff.

J. A. Fridericia.


Frederik IV, 1671-1730, Konge.
11. Okt. 1671 fødtes F. som den ældste Søn i Christian V’s Ægteskab med Charlotte
Amalie af Hessen. Den Undervisning, han fik som Barn og som
ungt Menneske, var ingenlunde saa god, som den burde have
været. Vistnok havde han til Hofmester Michael Vibe, bekjendt
som Vicekansler i danske Kancelli og en vel begavet Mand; men,
hvad der nu end har været Grunden, saa drog Vibe ikke Omsorg
for, at den unge Prins lærte, hvad han skulde have lært. Hans
Retskrivning var daarlig, naar han skrev Dansk eller Tysk, rædsom,
naar han vilde udtrykke sig paa Fransk. Af Historie, økonomiske
og andre Statsvidenskaber, som han vilde have haft saa megen
Brug for som Regent, lærte han kun lidet, og han klager derfor
senere jævnlig over, hvor stor Møje det havde kostet ham blot
nogenlunde at raade Bjod paa, hvad der i saa Henseende fattedes
ham. Endnu værre var det, at hans Undervisning væsentlig var
gaaet i Hænderne paa en Tysker, Cassius. Dette i Forening med
den stærkt tyske Tone, der herskede ved Christian V’s Hof,
gjorde, at Tysk kom til at ligge ham ulige nærmere end Dansk.
Da han var bleven voxen, foretog han (1692-93) en Udenlandsrejse
til Tyskland, Italien og Frankrig, og de Indtryk, han herved
havde faaet, særlig i Italien, vare saa stærke, at de bragte ham
til. som Konge at foretage en ny Rejse ned til dette Land (1708-9),
og det uagtet Forholdene i Evropa den Gang ingenlunde syntes at
opmuntre til at foretage en Adspredelsesrejse. Thi fra anden Side
kunne disse Rejser næppe opfattes. Da han havde Sans for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:05 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free