- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
340

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik (F. Vilhelm Georg Adolf), Landgreve af Hessen-Kassel, 1820-84 - Frederik, Hertug af Nørborg (Nordborg), 1581-1658 - Frederik, -1179, Biskop i Slesvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

31. Juli 1853, i det han ved en Renunciationsakt af 18. Juli 1851
frafaldt sit Arvekrav til Fordel for Søsteren Prinsesse Louise, hvilket
Skridt han meddelte Statsraadet i en med Varme affattet Skrivelse.
1854 fik Prinsen Prædikatet «kongl. Højhed». Efter Tronskiftet 1863
forlod han Danmark og opholdt sig siden i Tyskland, hvor han døde
14. Okt. 1884. F. ægtede i. 28. Jan. 1844 Storfyrstinde Alexandra
(d. 10. Avg. 1844), 2. 26. Maj 1853 den preussiske Prinsesse Anna Frederikke.

A. Thorsøe.

Frederik, Hertug af Nørborg (Nordborg), 1581—1658.
Han var Søn af Hertug Hans den yngre af Sønderborg og født 26. Nov.
1581. Ved Faderens Testamente fik han (1622) et aarligt Deputat
af 5000 Rdl., medens hans 5 Brødre fik hver sit Fyrstendømme.
Da det imidlertid ligeledes var bestemt, at han skulde arve den af
Brødrene, som først maatte afgaa ved Døden uden Livsarvinger,
opnaaede han alt 21. Febr. 1624 ved Hans Adolfs Død Besiddelsen af
Nørborg med Nørherred paa Als og Ballegaard i Sundeved; han nødtes
dog til at afstaa Rumohrsgaard til Alexander af Sønderborg. 1633
arvede han efter Broderen Christian paa Ærø Gaarden Graasten,
som han atter kort efter solgte til Philip af Glücksborg. I øvrigt
gik det ham som Broderen og hans Sønner paa Sønderborg: det
lille Fyrstendømme kunde ikke bære Udgifterne ved Hofholdningen,
der blev gjort Gjæld, og de stadig voxende Kontributioner, hvis
Retmæssighed Hertugerne ikke vilde anerkjende, henstode ubetalte.
Saaledes forberedtes Lenets Tab faa Aar efter hans Død, der
indtraf 22. Juli 1658. Han havde kort i Forvejen oplevet Øens Erobring
af de svenske og Nørborgs Indtagelse og Besættelse. F. var to
Gange gift: 1. med Juliane af Sachsen-Lauenborg (d. 1630); 2. med
Eleonora af Anhalt-Zerbst, der overlevede sin Ægtefælle og beholdt
Østerholm som Enkesæde (d. 2. Nov. 1681).

F. v. Krogh, Altere Gesch. des Hauses Holstein-Sonderburg.

A. D. Jørgensen.

Frederik, —1179, Biskop i Slesvig.
Han tjente i Kong Valdemar I’s Kancelli og nævnes i et Gavebrev til Ringsted Kloster
som Kongens Notarius. Efter Aage blev han 1167 Biskop i Slesvig;
han var tilstede ved Knud Lavards Altersættelse i Ringsted 1170.
Paa Vendertoget 1179, til hvilket Sønderjyderne løb ud i et
forrygende Vejr, forliste hans Skib og næsten hele Besætningen
druknede (3. Maj). Sorgen over hans Død var stor, især da man
forgjæves søgte hans Lig, medens hans Ulykkesfæller bleve fundne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free