- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
344

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik Carl Ferdinand, Hertug af Brunsvig - Lyneborg - Bevern, 1729-1809 - Frederik Carl Ludvig, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, 1757 - 1816

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sjælland, og da Hofrevolutionen s. A. havde bragt Juliane Marie
til Magten, blev han 1. April 1773 udnævnt til Gouvernør i Kjøbenhavn.
Han hørte i disse Aar til Hoffets Udkaarne og tog megen
Del i de militære Begivenheder, især i de store Manøvrer, som fra
1776 afholdtes hvert 3. Aar, og der var stor Tilfredshed med hans
Ledelse af disse. Ved sin Broders Død blev han 1781 regerende
Fyrste i sit Arveland Bevern og Domprovst over Stifterne St. Blasius
og St. Cyriacus i Bevern, men han forblev i Danmark, hvor han
Aaret efter blev gift med Hertug Frederik Henrik Vilhelm af
Slesvig-Holsten-Glücksborgs Enke, Anna Caroline Prinsesse af Nassau-Saarbrück
(f. 31. Dec. 1751). Regeringsforandringen 1784 gjorde
Ende paa hans indflydelsesrige Stilling ved Hæren og ved Hoffet,
og allerede 5. Maj blev han afskediget fra Gouvernementet over
Kjøbenhavns Fæstning og fik anvist Bolig paa Glücksborg Slot.
Her døde han i en høj Alder 27. April 1809. Hans Enke beboede
Slottet til sin Død, 12. April 1824.

Allg. deutsche Biographie VII.

P. F. Rist.

Frederik Carl Ludvig, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, 1757—1816,
var eneste Søn af Prins Carl Anton August af Holsten-Beck
og Frederikke Antonie Amalie f. Grevinde v. Dohna-Leistenau
og blev født 30. Aug. 1757. Faderen blev dødelig
saaret i Slaget ved Kunnersdorf 1759, og Moderen begav sig 1762
til Petersborg, da Kejser Peter III umiddelbart efter sin
Tronbestigelse havde opfordret samtlige Medlemmer af det
holsten-sønderborgske Hus til at bosætte sig i Rusland. Hun blev meget
udmærket af Kejseren, der skjænkede hende Godser i Estland.
F. C. L. blev imidlertid i Kønigsberg hos sin Mormoder, uagtet
hans Farfader, den russiske Feltmarskal Prins Peter August
Frederik, ønskede, at han skulde komme til Rusland, og Kejseren
allerede 1762 udnævnte den 5aarige Dreng til Premiermajor i det
holstenske Regiment. Men da Moderen efter Peter III’s Død
mistede sine Godser, vendte hun tilbage til Preussen, og da
Feltmarskallen døde 1775, traadte F. C. L., der nu arvede
Hertugtitelen, ind i den preussiske Hær og kom 1777 i aktiv Tjeneste
som Major. Han deltog i den bajerske Arvefølgekrig ved Prins
Henriks Armé, men da hans Forhold til Frederik II var mindre
godt, trak han sig tilbage til sit Gods Lindenau ved Braunsberg.
Efter Kongens Død meldte han sig atter til Tjeneste og avancerede
nu rask. 1790 blev han Chef for det til Slægtens Navn knyttede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free