Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fries, Hans Andreas Frederik, 1815-90, Skriftstøber - Friis, Albert, 1542-1601, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Skriftstøbning, og i 1842 gik hele Skriftstøberiet over til ham,
hvad der blev af Betydning for de danske Bogtrykkere. For det
Thieleske Bogtrykkeri udførte han et Skriftsystem (den Fries-Thieleske
Kegle), der endnu spiller en Rolle. Han havde et ikke ringe og
ofte raadspurgt mekanisk Snille, der bl. a. viste sig i hurtig
Forstaaelse af Lauritz Brandts (III, 9 f.) Skriftstøbemaskine og Chr.
Sørensens Sættemaskine. 1846 erhvervede han Brandts Patent for
Danmark, og Sørensens Sættemaskine blev væsentlig til ved hans
Hjælp. Som Gravør har han efter vedkommende lærdes Anvisninger
fremstillet en Række Zend-, Kile- og Runeskrifter, af hvilke
navnlig nogle Kiletyper til systematisk Kombination ere et vanskeligt
og udmærket Arbejde. Han døde 28. Marts 1890. – 9. Juli
1842 ægtede han Anna Dorothea Margrethe Bech (f. 18. Okt. 1810),
som overlever ham; hun var Datter af hans Morbroder Andreas
Frederik B., Præst i Alsted og Bjerreby, og Anna f. Hellesen.
Skand. Bogtr.-Tid. 1872, S. 52.
Ny typograf. Tid. 1890, S. 73 f.
C. Nyrop.
Friis, Albert, 1542-1601, Rigsraad.
A. F. til Haraldskjær (af Skaktavl-Friisernes Slægt) var en Søn af Iver F. til Haraldskjær (d. 1557) og Sophie Albertsdatter Glob og fødtes 17. Juni 1542. Han
blev Hofjunker o. 1566 og var 1567-68 med paa Daniel Rantzaus
berømte Tog ind i Sverige. Han var 1569-81 Lensmand paa
Sebber Kloster, 1580-94 paa Riberhus, 1595-96 paa Vestervig
Kloster, 1596-97 paa Aakjær og 1597-1601 igjen paa Riberhus;
desuden havde han af mindre Forleninger Skarpenbergs Gods paa
Mors (1581-94) og Tørrild Herred med Jellinge Birk (1588-97).
1581 fik han Sæde i Rigsraadet. 1594 sendtes han sammen med
Christoffer Valkendorf til Gulland for at afgjøre Retstrætter og
undersøge Forholdene der paa Øen, og 1598 deltog han i
Sønderjylland i frugtesløse Forsøg paa at bringe Stridigheder med Gottorp
til Afslutning. Foruden Fædrenegaarden Haraldskjær ved Vejle
ejede han ogsaa Hvolgaard i samme Egn. Med Borgerne i Ribe
stod han sig ret vel, men han forstod ganske godt at benytte sin
Stilling til at skaffe sig Indtægter og Fordele af dem. Hans
betydelige Rigdom gik i Arv til hans Døtre, thi af hans mange Børn
overlevede kun Døtre ham. Deres Moder, Fru Ingeborg Gyldenstjerne
(f. 1546), en Datter af Christoffer G. til Iversnæs og Anne
Parsberg, døde efter 21 Aars Ægteskab 6. Sept. 1591 og jordedes
i hans Sognekirke Skibed, hvor Anders Vedel holdt Ligtalen over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
