Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Ingo Marius, f. 1838, Landmand - Friis, Jacob Jørgen Frederik, 1815-79 Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christine Trolle, Datter af Landvæsenskommissær
Chr. T. til Marienlund ved Odense. – For
Sjællands Landbrug har F. haft stor Betydning
som «Tyreforeningernes Fader». Med overordentlig
Energi har han virket, talt og skrevet om disse
Foreninger, i de døde Egne har han været Manden til
at bringe Liv og faa Sagen sat i Scene, og mere
end nogen anden skyldes det ham, at Øen snart er
omspændt med et Net af Tyreforeninger. Impulsen
fra F.s Agitation spores stærkt ogsaa i de
andre Landsdele, hvor Avlsforening dannes efter
Avlsforening – sikkert af overordentlig Betydning
for Fremtidens Husdyrbrug. F., der 1887 udnævntes
til Statsdyrskuekommissær for Sjællands Distrikt,
er Formand for den derværende Tyreskuekommission.
H. Hertel.
Friis, Jacob Jørgen Frederik, 1815-79, Forfatter,
er født 4. Maj 1815 i Faaborg, hvor Faderen, Jørgen Jacob
Hansen F. (d. 1838) – gift med Anna Cathrine f. Hansen
–, var Prokurator. Han gik i Odense Latinskole,
dimitteredes her fra til Universitetet 1836 og
tog – efter at have været Alumnus paa Valkendorfs
Kollegium – 1842 theologisk Embedsexamen. I 5
Aar virkede han som Huslærer, indtil han (1847)
ansattes som Andenlærer ved Nakskov borgerlige
Realskole. Først 1858 udnævntes han til Sognepræst
for Horne og Asdal Menigheder i Aalborg Stift,
og her fra forflyttedes han 1871 til Veggerby og
Bislev i Viborg Stift. 15. Nov. 1851 havde han ægtet
Hanne Signe Cecilie Seehusen (f. 6. April 1832),
Datter af Forpagter H. D. S. paa Laaland. Han døde
15. Febr. 1879.
F. har udfoldet en ret betydelig Virksomhed som
folkelig Forfatter. Han er ikke lidet paavirket af
Carit Etlar – maaske ogsaa noget af Beatus Dodt –,
og naar han end langtfra sit Forbillede i frodig
Opfindelsesevne og virkningsfuld Fremstilling,
saa have dog flere af hans Fortællinger vundet
megen Udbredelse, navnlig blandt Ungdommen og
jævnere Læsere. De fleste af hans Bøger behandle
halvhistoriske Æmner fra en svunden Tid, og til
adskillige af dem har han hentet Stoffet fra Laaland,
hvor han jo havde tilbragt en længere Tid af sit
Liv. Blandt hans mere bekjendte Arbejder kunne nævnes
«Svenskerne paa Laaland» (1856), «Fiskelars» (1857),
«Lybekkerne i Nakskov» (1858) og «Magnus Heinesen»
(1870). Ogsaa paa historisk Forfattervirksomhed kom
han lidt ind og besørgede en ny og fortsat Udgave af
P. Rhodes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
