- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
425

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Jesper, -1558, Lensmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Friis, Jesper, 1593-1643, til Ørbæklunde,
en Søn af ndfr. nævnte Niels F. (d. 1610), fødtes 20. Avg. 1593 paa Hesselager
som den yngste af 13 Søskende. Omtr. 11 Aar gammel sendtes han af
Faderen til Lüneburg for at gaa i Skole der, og dermed begyndte
han et uroligt, omflakkende Liv, som, ganske vist med jævnlige
Afbrydelser, naar han besøgte Hjemmet, stod paa i henved 25 Aar.
En stor Del af denne Tid tilbragte han under Vaaben, hvad der
var hans Lyst og Glæde, først i Tyskland, hvorhen han paa ny
begav sig efter Faderens Død, siden i Kalmarkrigen og derefter i
Frankrig. For en Tid lod han nu Sværdet hvile og greb Vandrestaven
for at se sig om; han besøgte Spanien, England, Nederlandene,
Frankrig, Italien, Tyrkiet, Ægypten, Arabien og Palæstina
og vendte der fra over Malta tilbage til Italien, hvor han 1619 atter
gik i Krigstjeneste. S. A. drog han over Alperne og tog Tjeneste
hos Kejseren. I flere Aar færdedes han nu paa Bøhmens og
Ungarns Valpladser i Spidsen for sit Kompagni, indtil han 1625 sendtes
op til det nordlige Tyskland. Det var et stort Uheld for ham, thi
den Fjende, han kom til at staa lige overfor, var hans egen Konge;
endnu uheldigere var det dog, at han efter et Par Ugers Forløb
ved et Udfald fra den af Tilly belejrede By Nienburg (i det
hannoveranske) haardt saaret toges til Fange (Sept. 1625). Han slap
dog godt fra det, thi hvor forbitret end Christian IV var paa ham,
fordi han havde baaret Vaaben mod sin Konge, fik han dog
Tilladelse til at rejse hjem til Danmark for der helt at komme til
Kræfter. Da han var helbredet, tog han sin Afsked fra Kejseren
og gik som en ægte Søn af sin Tid over i den modsatte Lejr.
I den danske Konges Tjeneste kæmpede han de følgende Aar,
siden 1628 som Oberst for det sjællandske Regiment Knægte, indtil
Freden 1629 endte hans Krigervirksomhed. Han levede nu mest i
Ro paa sin Gaard Ørbæklunde i Fyn, men maatte dog i Aarene
1636-38 med det jyske Regiment, som han 1632 var bleven Oberst
for, længere Tid ad Gangen ligge ovre i Holsten. Han døde
15. April 1643 paa sin Gaard. Foruden denne ejede han Halvdelen
af Gaarden Bjørnsholm ved Limfjorden. – 19. April 1629 ægtede
han Elsebet Ulfeldt (f. 10. Juli 1609, d. 21. Juni 1676 i Svendborg),
en Datter af Rigskansleren Jacob U. og Birgitte Brockenhuus.

Hans Mikkelsen, Ligpræd. ov. J. F., 1645.
Danske Herregaarde II: Ørbæklunde; XX: Bjørnsholm.
Christian IV’s egenh. Breve I, 462 f.

C. F. Bricka.


Friis, Jesper, 1673-1716, Officer,
var født 29. Sept. 1673 og Søn af Henrik F. til Ørbæklunde i dennes 3. Ægteskab med Sophie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 30 19:16:07 2018 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free