Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis, Jørgen, o. 1494-1547, Biskop - Friis, Jørgen Lauridsen, -1688, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Død). 1595 blev han Landsdommer i Nørrejylland og Aaret efter
Rigsraad, og som Lensmand paa Akershus var han tillige Statholder
i Norge. J. F., der døde i Slutningen af 1616, var 3 Gange gift:
1. (2. Avg. 1573) med Anne Pallesdatter Juel (d. 19. Dec. 1576),
2. (13. Sept. 1579) med Else Bjørn (f. 27. Marts 1558 d. 9. Okt. 1594),
3. (5. Dec. 1596) med Lisbet Christoffersdatter Galde, Enke efter
Eggert Ulfeldt til Kragerup; hun blev begraven samme Dag som
J. F. I sit 2. Ægteskab var han Fader til ovennævnte Kansler
Christian F. (d. 1639).
Thiset.
Friis, Jørgen Lauridsen, –1688, Præst.
Han blev i 1632
Student fra Viborg Skole, ved hvilken han ogsaa blev Hører, efter
at han 1634 havde taget Bakkalavrgraden. Da han var bleven kjendt
med og yndet af Knud Gyldenstjerne, fik
denne ham 1637 kaldet til Præst i Sevel i Ribe Stift. I dette Sogn
ligger nemlig Stubbergaard, som Gyldenstjerne havde faaet med sin
Hustru, Christence Juel. F. gjaldt her som en dygtig Præst og var
afholdt af Menigheden, men han vilde dog maaske aldrig have
tildraget sig særlig Opmærksomhed, hvis han ikke ved et Sammenstød
med den ham tidligere saa venligsindede adelige Familie var
kommen ind paa en skjæv theologisk Betragtning, som han siden
forfægtede med saa stor Haardnakkethed, at han derved kom i
Ulykke. I Modsætning til den lærde Holger Rosenkrantz’ omstridte
Fremhævelse af gode Gjerningers Betydning for Menneskets Frelse
hævdede F., men med en ufornøden Skarphed og en utilbørlig
Ensidighed, at det, hvorpaa alt kommer an, ikke er Menneskenes
Pønitens, men Guds Naadegave i Daaben og Troen paa Christi
Fortjeneste. Herved kom han i Uenighed med ovennævnte Knud
Gyldenstjerne, der satte Holger Rosenkrantz meget højt, og endnu
mere, efter Gyldenstjernes Død, med hans Enke, der levede et
fromt Liv med forskjellige iøjnefaldende, næsten klosterlige
Gudfrygtighedsøvelser. Præsten, der blev henreven af det i hin Tid
ikke usædvanlige theologiske Rethaveri, indskrænkede sig ikke til
paa en fredelig Maade at forhandle Tvisteæmnet med den stærkt
religiøst interesserede Frue, men bragte det paa Prædikestolen og
forivrede sig efterhaanden i den Grad, at Fru Christence Juel, der
ikke var mindre sikker i sin Sag, fandt Anledning til at sigte ham
for Vranglære. Sagen kom for Landemodet, hvor F. 22. Juni 1643
dømtes til at afbede den af ham givne Forargelse og at vige fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
