- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
459

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frimodt, Jens Christian Rudolph, 1828-79, Præst - Frisch, John Diderik, 1835-67, Landskabs- og Dyrmaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Piece mod Mormonerne og nogle spredte Smaating, «2o Prædikener»
(1866) og «Nogle Prædikener fra Trinitatistiden» (1871); efter
hans Død udkom «24 Prædikener» (1879).

Nogle Maaneder efter, at F. var bleven ansat som Adjunkt i
Sorø, ægtede han Sofie Magdalene Clausen; i det lykkelige Samliv
med hende og deres 6 Børn søgte og fandt han den ofte haardt
fornødne Hvile. Des værre skulde hans Arbejdsdag ikke blive lang.
Allerede i de unge Aar havde hans Helbred givet Anledning til
Bekymring, og i 1866 blev han alvorlig syg, men en Vinters Ophold
i Syden gjengav ham Kræfterne, saa de holdt ud i 12 Aar endnu.
Da blev han i 1879 angreben af en heftig Lungebetændelse, og efter
nogle faa Dages Sygdom døde han 21. Marts, begrædt og savnet,
som kun faa ere blevne det. Paa hans Venners Anmodning blev
det tilladt at begrave ham ved Siden af den Kirke, i hvilken hans
Ord havde lydt.

H. Stein, Rud. Frimodt, et Livsbillede, 1879.
P. Krag, J. C. R. Frimodt, 1880.
Diakonissestiftelsens Almanak 1888.
Illustr. Tid. 1879, Nr. 1018.
Nutiden III, 208.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 285.

V. Schousboe.


Frisch, John Diderik, 1835-67, Landskabs- og Dyrmaler,
var Søn af Proprietær Constantin F. (f. 4. Febr. 1793 d. 12. Avg. 1865)
og Marie Catharine f. Tutein (f. 8. April 1800 d. 17. April 1871)
og er født paa Gaarden Charlottedal ved Slagelse 4. Maj 1835.
Han gik i Skole i Sorø, hvor Tegnelæreren, Landskabsmaler Harder,
blev opmærksom paa hans Talent og medvirkede til, at han
uddannede sig til Kunstner. Efter at have besøgt Kunstakademiets
Skoler i Kjøbenhavn foretog han 1857 en kort Rejse til Paris,
samtidig med at han begyndte at udstille som Figurmaler; men han
gik snart over til at foretrække Landskaber, hvori tit en smukt
fortalt lille Handling smeltede harmonisk sammen med Landskabet,
saaledes i «To gamle Naboer faa sig en Aftensladder» (1866). Men
da dette Billede fremkom, havde han allerede med Forkjærlighed
vendt sig til Dyreverdenen, ogsaa i Forbindelse med Landskab,
hvortil han navnlig hentede stemningsfulde Motiver fra Dyrehaven.
I 1867 fik han Akademiets Rejseunderstøttelse og var paa Vejen til
Rom, da han i Florents i Sept. blev angreben af Kolera, der gik
over til Tyfus, og efter to Maaneders Sygeleje døde han 22. Nov.
1867. Det var en lovende og fremadstræbende ung Kunstner, hvis
Løbebane saaledes uventet blev afbrudt.

Weilbach, Konstnerlex.

Ph. Weilbach.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free