Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gabel, Frederik, -1708, Vicestatholder i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Frankrig. Skjønt Faderen som tysk Parvenu betragtede den
gamle danske Adel med Misundelse, havde han dog intet imod,
at Sønnen kunde indgaa et Ægteskab i denne Stand, og han synes
endog omhyggelig at have forberedt en saadan Mulighed. 1669
forlovedes F. G. med Jomfru Anne Cathrine Juul, en Datter af
Gehejmeraad og Vicestatholder i Norge Ove J. til Villestrup og
Bregentved og Fru Kirstine Urne; 25. April 1671 stod hans Bryllup
i Christiania. 1673 var han Amtmand over Færøerne, da Lucas Debes
tilegner ham (samt Peder Reedtz og Peder Griffenfeld) sin Beskrivelse
over disse-, 1676-78 var han Gesandt ved det russiske Hof; 1682
benævnes han Etatsraad, da han var Envoyé i Berlin (til 1685), og
1684 blev han Ridder af Danebrogsordenen samt 1695 Gehejmeraad.
Han var 1689 Amtmand over Sorø og Ringsted Amter og udnævntes
kort efter Frederik IV’s Regeringstiltrædelse til Vicestatholder i
Norge 25. Avg. 1699, hvilket vakte adskillig Opmærksomhed, da
Ulrik Chr. Gyldenløve ansaas bestemt til Statholder. G. tiltraadte
denne Stilling i Febr. det følgende Aar og beholdt den til sin Død;
dermed var forenet Stiftamtmandskabet over Akershus Stift og
Gouvernørposten over Færøerne. Han ejede Bavelse i Sjælland, som
han havde arvet efter Faderen, og kjøbte 1682 Bregentved med
tilliggende Arenfeldtsborg, som han nedbrød og forenede dermed,
hvorhos han ogsaa skrives til Gischenhagen. Han døde i Kjøbenhavn
21. Juni 1708 og efterlod en stor Gjæld, i det hans Indtægter ikke
havde staaet i Forhold til den Fod, hvorpaa han havde levet, og
som hans indehafte Stillinger til Dels havde krævet.
F. G. var uden Tvivl af Faderen udset til i Fremtiden at
indtage en Stilling i Kongens Yndest og Fortrolighed, der kunde ligne
hans egen. Det er derfor begribeligt, at de begge med Skinsyge
have vogtet paa den unge Peder Schumachers voxende Indflydelse,
og at det næppe alene var Venskab, der fremkaldte den Advarsel
mod at tage Gaver af Supplikanter, som Christoffer G. skal have
ladet sin Søn frembringe til Schumacher, da denne var bleven
Oversekretær (1668), men som han 1676 nægtede at have modtaget eller
i alt Fald at kunne erindre, medens C. og F. G. næppe have næret
nogen Betænkelighed ved at skyde til den da hældende Vogn.
F. G. kan næppe frakjendes Begavelse, forudsat at han selv
er Forfatter til sine Breve og Indstillinger, der fordelagtig
udmærke sig baade fra Tankernes og Formens Side, men hans
Dygtighed var parret med og fordunkledes til Dels af en ikke liden
Forfængelighed; han var derhos en travl og virkelysten Mand med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
