- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
525

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gad, Jakob Marius Elieser Kristian, f. 1827, Nationaløkonom og Politiker - Gad, Peter Christian Stenersen, 1797-1851, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Krigsministeriet og var senere i et Par Aar ansat i et
kjøbenhavnsk Handelshus, indtil han i 1859 paa ny kom
ind i Krigsministeriet som Kancellist. Efter at han
i 1863 var bleven udnævnt til Premierlieutenant, blev
han i 1864 Sekretær hos Chefen for Armeens Intendantur
og i 1868 Fuldmægtig i Krigsministeriet, indtil
han 5. Jan. 1878 udnævntes til Chef for Kongerigets
statistiske Bureau, som han siden da har ledet. I
1856 ægtede han Emilie Agnete Foss (f. 9. Nov. 1825
d. 3. April 1886), Datter af Borgmester Laurits F. og
Frederikke Agnete f. Smith. – G. døde 29. Okt. 1902.

G. har i en lang Aarrække, fra 1854-79, virket som
Lærer i Nationaløkonomi og Statistik ved Grüners
Handelsakademi, af hvis Kontrolkomité han derefter
blev Medlem og senere Formand. Siden 1877 har han
været Censor ved den statsvidenskabelige Examen og
udnævntes ved Jærnbaneraadets Oprettelse i 1887
til Medlem af dette. Som statistisk og økonomisk
Forfatter er han optraadt dels i forskjellige
Tidsskrifter og Blade, dels ved en Lærebog i
Nationaløkonomien, der første Gang udkom i 1859
og navnlig fik en Del Udbredelse i Sverige, dels
ved en Konkurrenceafhandling til Professoratet
i Statsøkonomi: «Om Forskjellen mellem direkte
og indirekte Skatter» (1863) og endelig ved en
fortræffelig skrevet kort Fremstilling af Danmarks
Statistik (første Gang 1859). – Siden 1871 har
han været Medlem af Landmandsbankens Bankraad og
Delegation.

G. valgtes første Gang til Medlem af Folketinget
i Fredericia i 1858 og var i 18 Aar Repræsentant
for den samme Kreds. 1879 valgtes han til
Folketinget af Kjøbenhavns 6. Valgkreds, som han
siden stadig har repræsenteret. Folketinget har
adskillige Gange valgt ham til Statsrevisor. Han
tilhørte indtil Forfatningsforandringen i 1866 det
store Regeringsparti, blev efter denne Leder af
Mellempartiet og sluttede sig efter dette Partis
Opløsning, i 1876, til Højre.

H. Westergaard.


Gad, Peter Christian Stenersen, 1797-1851, Biskop,
Broder til ovfr. nævnte Christen Pram G., er født
27. April 1797 i Pedersker paa Bornholm og deponerede
fra Frederiksborg Skole 1813. Han tog theologisk
Embedsexamen 1817, blev Adjunkt i Frederiksborg
1821, residerende Kapellan ved Frue Kirke i
Aalborg og Sognepræst til Sønder Tranders 1825,
2. residerende Kapellan ved Frue Kirke i Kjøbenhavn
1828 og residerende Kapellan ved Trinitatis Kirke
sammesteds 1831.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:23 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/5/0527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free