Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerlach, Georg Daniel, 1798-1865, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Komité under Krigsministeriet og 1859 Generalinspektør over
Infanteriet. Ved sit 50 Aars Officers]ubilæum 24. Dec. 1863 udnævntes
han til Generallieutenant. Krigen med Tysklands tvende
Stormagter stod nu for Døren, og han fik Kommandoen over 1. Division,
der besatte Danevirkes venstre Fløj. 2. Febr. 1864 rykkede Prins
Friedrich Carl frem til Angreb imod Mysunde, og da Melding
herom bragtes G., udbrød han: «Det er fortræffeligt, jeg skal strax
være der». Han ilede derefter til Kamppladsen, hvor han ligesom
tidligere lagde stort personligt Mod og en velgjørende Ro for
Dagen. Stillingen ved Mysunde hævdedes, og Dagen blev altsaa
en Sejer for de danske Vaaben. Da G. ikke havde været tilstede
i det bekjendte Krigsraad 4. Febr. (han billigede dog strax den
der tagne Beslutning om et frivilligt Tilbagetog fra Danevirke),
var det naturligt, at Krigsminister Lundbye efter Generallieutenant
de Mezas Fjærnelse fra Overkommandoen tænkte paa at erstatte
ham med G. Denne havde næppe selv ventet nogen Sinde at
opnaa en saadan Stilling; endnu 25. Febr. havde han sammen med
de højere befalende paa Als indsendt et Andragende om, at
Generallieutenant de Meza maatte gjenindtræde i Overkommandoen,
men som lydig Soldat vilde han ikke svigte i et saa vanskeligt
Øjeblik. 29. Febr. modtog han derfor Udnævnelsen, og den
offentlige Mening godkjendte Valget. Hos Officererne fandt hans
Udnævnelse dog ikke udelt Bifald. En Proklamation, som G.
udstedte 4. Marts, og som sluttede med Ordene: «Uforsagte ville vi
gaa Faren i Møde med Gud for Konge og Fædreland», gjorde dog
et godt Indtryk paa alle, og i Kampene 17. og 28. Marts viste
han sig som altid uforfærdet og virksom. Samme Maaned
benaadedes han med det hvide Baand.
Hans Forhold til Krigsminister Lundbye blev dog paa Grund
af ovennævnte Andragende, som denne ikke vilde indsende til
Kongen, mindre godt, saa meget mere, som G. formente at have
Ret til at henvende sig til Hs. Majestæt som Krigsherre og
høistkommanderende over Hæren. Ogsaa i militær Henseende lod
Krigsministeren ikke G. have den fornødne Handlefrihed. Dette
kom navnlig frem i de sidste Dage af Dybbøls Belejring, da G.
ansaa det for rigtigst at rømme Stillingen, inden Preusserne skrede
til Storm. Vistnok gav Ministeren ham i telegrafisk Samtale
14. April frie Hænder, men 6 Timer senere indløb et Telegram
om, at «det maatte være af overvejende Betydning lige over for
den nærmeste Fremtids politiske Forhandlinger at holde Dybbøl til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
