- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
1

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerson, George, 1790-1825, Bankier og Musiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Gerson, George, 1790-1825, Bankier og Musiker,
blev født i Kjøbenhavn 14. Okt. 1790; hans Forældre
vare Stadsmægler Heimann G. og Sprinze (*c: Esperance)
f. Melchior, begge af jødisk Tro ligesom Sønnen. I sit
15. Aar blev han sendt til Hamborg for at uddanne sig til
Handelen. Her kom han, der besad stor musikalsk
Begavelse og allerede i Hjemmet havde modtaget
Undervisning paa Violin, navnlig af Koncertmester
C. Tiemroth, i Berøring med den berømte Violinist
A. Romberg, under hvem han uddannede sig videre,
ligesom han i Omgangen med denne dygtige Musiker og
hans Broder, den store Violoncellist B. Romberg,
erhvervede grundige Kundskaber i Musiktheori. Da
han i 1812 vendte tilbage til Kjøbenhavn, fik han
Ansættelse som Bogholder hos den bekjendte J. Hambro,
og denne kloge Pengemand lagde snart Mærke til det
begavede unge Menneske, der foruden at skrive en
sjælden smuk Haand og tale flere levende Sprog med
Lethed tillige viste sig i Besiddelse af et betydeligt
Forretningstalent, hvorfor han i 1816 optog ham som
Associé i sit ansete Firma. Samtidig spillede G. en
fremtrædende Rolle i det kjøbenhavnske Musikliv og
var navnlig, baade som fortrinlig Kvartetspiller og
som Komponist, et virksomt Medlem af «Selskabet til
Musikkens Udbredelse». Hans Kompositioner udgjøre
for hans korte Levetid en betydelig Mængde: 1 Symfoni,
2 Ouverturer, 5 Kvartetter og 1 Kvintet for Strygere,
2 italienske Scener med Orkester, 1 «Pater noster»
for Mandsstemmer (et i sin Tid meget yndet og hyppig
opført Arbejde, der bl. a. gaves ved Musikforeningens
første Koncert i 1837) og en Mængde Sangkompositioner
til danske og fremmede Texter, hvoraf mange nydelig og fint
gjorte, m. m. Kun lidet heraf er dog udkommet
i Trykken, saaledes en Strygekvartet og 6 Sange, de
sidste udgivne af Musikforeningen i 1842. I 1821 blev G.
– i den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0003.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free