Print (PDF) - On this page / på denna sida - Gianelli, Harald, 1803-32, Medaillør - Gianelli, Peter Leonhard (eller Pierleonardo), 1767-1807, Medaillør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der siges, skrutrygget og svag fra Fødselen og skal yderligere have gjort sit til at nedbryde sit Helbred, indtil han endnu i ung Alder forfaldt til Drik og efter næsten et Aars tiltagende Sygelighed døde 4. Febr. 1832. Hans Fader var død, da han var 4 Aar, Moderen havde giftet sig igjen med en Svoger, der sad i smaa Kaar, saa at H. G. maatte søge Understøttelse for at studere ved Akademiet. Han synes imidlertid at have vist saa meget Talent, at Akademiet kunde anbefale ham, og i nogle Aar nød han en Understøttelse af 2 Rdl. om Ugen. I Modelererklassen vandt han 1825 den mindre Sølvmedaille, 1827 en Pengepræmie, medens han samtidig uddannede sig til Medaillør, men han naaede kun at faa udført nogle Øvelsesarbejder, der dog vakte Akademiets Opmærksomhed. Af andre Billedhuggerarbejder af ham kjender man kun en Buste af Maleren C. A. Lorentzen (d. 1828), udført efter en Maske af den afdøde og udstillet 1829. Weilbach, Konstnerlex. Ph. Weilbach. </chapter><chapter name="Gianelli, Peter Leonhard (eller Pierleonardo), 1767-1807, Medaillør"> Gianelli, Peter Leonhard (eller Pierleonardo), 1767-1807, Medaillør, var en Broder til ovfr. nævnte Giovanni Domenico G. og blev født i Kjøbenhavn 27. Okt. 1767. Allerede som Barn kom han paa Akademiet og vandt i faa Aar begge Sølvmedaillerne og 1789 den lille Guldmedaille som Billedhugger. Han vendte dog snart Billedhuggeriet Ryggen for at kaste sig over Medaillørkunsten, og Abildgaard, hvis Velvilje han havde vundet, satte igjennem, at Akademiet tilstod ham et Rejsestipendium som Medaillør 1791. Han var borte paa 6. Aar, og efter sin Hjemkomst ved Juletid 1796 blev han agreeret og 1798 Medlem af Akademiet paa et nyt Stempel til dettes store Sølvmedaille. Tiden den Gang var imidlertid saa isnende kold lige over for Kunsten og Kunstnerne, særlig Billedhuggere og Medaillører, at G. fandt det rettest at søge Ansættelse som Medaillør ved Mønten, en Stilling, han opnaaede 1800. Hans Virksomhed her, og overhovedet som Kunstner, var imidlertid kun kort og ringe, i det han allerede 23. Dec. 1807 afgik ved Døden. Som Billedhugger gjorde han 1787 en Apollo, der, ligesom hans Konkursarbejde for Guldmedaillen: Cain og Abel, fortjener at nævnes; hans Stempler til de faa Medailler, han fik udført, -- som den over Martin Vahl og den til Minde om Søslaget 2. April -- ere fortræffelig gjorte, og som Medaillør staar G. ved Siden af Arbien og Adzer og over Schneider, Wahl, Meybusch o. a. ældre. G. havde 8. Marts 1802 ægtet Anna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>