Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giersing, Niels, 1783-1835, Landøkonom - Giessing, Christoffer, 1723-91, Personalhistoriker og Genealog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den selv under den forstandigste Bestyrelse maatte mislykkes. Tiden
her hjemme var næppe endnu moden for slige Agerbrugsskoler, og
Ordningen paa Mørupgaard var for en Del upraktisk. – G. var en
ret produktiv Forfatter. Foruden nogle Oversættelser har han
udgivet: « Praktisk Anvisning i Landøkonomi» I-II (1825-29), «Om
Hestes, Kvægs og Faars Fodring m. v.» (1826) og «Praktiske
Iagttagelser, grundede paa mange Aars Erfaringer om den for
Fædrelandet vigtige Smørproduktion» (1828) – Skriftet er en
Redegjørelse for den «Behandlingsmaade af Mejeriprodukterne, hvilken
et holstensk Fruentimmer, Mad. Johnsen,» fulgte paa Bregentved,
og er et for sin Tid godt Skrift –; endelig udgav G. en
Redegjørelse «Om Agerdyrknings- og Forstinstituttet paa Mørupgaard»
(1831). Han ægtede 20. Maj 1811 en Datter af Gehejmestatsminister
Ove Malling, Frederica Amalia M. (f. 1788 d. 1869). Han blev 1830
Kammerraad og døde 8. Jan. 1835 Paa Mørup.
Erslew, Forf. Lex.
H. Hertel.
Giessing, Christoffer, 1723-91, Personalhistoriker og Genealog.
Denne flittige Mand var født i Marts 1723 paa Gaarden Langholt
i Vendsyssel, hvor hans Fader, Christen Hansen Bedsted, da
var Ridefoged (siden Skoleholder og Bedemand i Grenaa); Moderen,
Mette f. Giessing, var en Præstedatter, og Sønnen fik hendes Faders
Navn. Efter ovennævnte Bedsteds Død (1731) ægtede Enken den fra den
første Holbergske Scene bekjendte Aktør Joh. Nic. Ulsøe,
der var bleven By- og Herredsfoged i Grenaa. Men da ogsaa
denne Ægtefælle døde efter kort Tids Forløb, flyttede hun til
Viborg, der ansaas for «et godt Levested for en fattig Enke». Fra
denne Bys Skole naaede Sønnen C. G. 1745 at blive Student,
efter at han en Tid havde lagt sig efter Tegne- og Malerkunsten.
Hans store Fattigdom tillod ham ikke at blive i Kjøbenhavn for
at studere videre, men han maatte gaa ud som Huslærer. Her
kom hans musikalske Talent ham til gode, og da han havde faaet
Philosophicum, ansatte Biskop Hygom ham 1748 som Hører for den
nederste Klasse i Randers Skole og som Kantor. 1752 afstod han
med Biskoppens Tilladelse dette Embede for at gaa til Kjøbenhavn
og studere til theologisk Attestats. Paa Grund af Fattigdom
naaede han dog ikke Maalet; 1755 maatte han antage Pladsen som
nederste Hører og Kantor i Helsingør, hvorfra han 1758 forflyttedes
til Kantoratet ved Roskilde Domkirke og Skole, i hvilken Stilling
han forblev til sin Død 1791.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
