- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
109

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glob, Niels, -1498, Biskop i Viborg - Glostrup, Niels Simonsen, -1639, Biskop - Glud, Niels Sørensen, -1623, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indtrængt i Stiftet, som en Løve styrede han det, men som en
Hund døde han i Aalborg. En smuk Ligsten over ham findes
endnu i Viborg Domkirke.

Heise, Diplom. Viberg., Indl. S. LV.
Suhms Saml. II, 2, 192.

A. Heise.


Glostrup, Niels Simonsen, –1639, Biskop,
var født i den By i Nærheden af Kjøbenhavn, efter hvilken han bar Navn, og
hvor hans Fader, Simon Jensen (d. 1619), var Præst. Han
forekommer 1604 som Student og 1608 som Respondens ved en
Disputats, som Professor Hans Jensen Alanus holdt ved Universitetet.
Derefter rejste han udenlands. 1609 var han saaledes i Wittenberg.
1612 tog han Magistergraden i Kjøbenhavn og blev s. A.
Sognepræst i Kjøge. Her oplevede han det berygtede «Huskors», men
synes ikke at have været mere klartskuende end hans Samtid over
for dette besynderlige Fænomen, skjønt han bragte den onde
«Gast» til Tavshed ved at tiltale ham paa Latin. 1616 kaldtes
han til Sognepræst i Helsingør, hvor han dog kun blev i kort Tid,
da han allerede 6. Juni 1617 beskikkedes til Biskop i Oslo. Det
Sagn, der fortælles om Anledningen til, at han blev Biskop (s. I, 216),
kan næppe historisk afhjemles. Men skulde han end paa
lidt extraordinær Maade være kommet til Embedet, saa udfyldte
han dog sin Plads godt, var ivrig for Ungdommens Undervisning
og for sædelig Orden og gjorde sig saa yndet i Stiftet, at han,
i Modsætning til sin Formand, M. Niels Clausen Sinning, blev
kaldt «den gode Bisp». 1636 indviede han Gymnasiet i Christiania
og søgte at skaffe dygtige Lærere til samme. En kraftig Mand
synes han at have været; men trykte Skrifter har han ikke udgivet.
Hans Visitatsbog er endnu bevaret og forventes snart udgivet i
Norge. Han døde 6. Jan. 1639.

Pontoppidan, Annales eccles. Dan. III, 193 f.
Kirkehist. Saml. 3. R. IV, 360.
(Norsk) Hist. Tidsskr. 2. R. V, 266.
(Norsk) Theol. Tidsskr. 3. R. III, 252 f.

H. F. Rørdam.


Glud, Niels Sørensen, –1623, Præst,
var mulig fra Ribe, i alt Fald fik han 1585 et kongl. Ventebrev paa et Kannikedømme
her. Han var Magister og havde sikkert studeret udenlands. Da
den kongelige Skole i Sorø 1586 oprettedes, blev han dens første
Rektor, hvilket tyder paa, at han har haft et godt Navn i lærde
Kredse. 1588 valgtes han af Kapitlet i Ribe til theologisk
Læsemester ved Domkirken sammesteds. Den unge Mands Opførsel eller
moralske Holdning synes dog ikke ret at have svaret til denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 19 16:46:31 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free