- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
125

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenstand-Goiske, Peder, 1704-69, Theolog - Rosenstand-Goiske, Peder, 1752-1803, Dramaturg og Jurist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(I, 585), Historikeren Abraham Kall og Dr. med. Johan Philip Rogert
i Viborg.

Stamtavle af Lengnick.
Hundrup, Lærerstanden ved Viborg Kathedralskole S. 9 f.
Büsching, Nachrichten von dem Zustande der Wissenschaften I, 247 f.
Kirkehist. Saml. 4. R. I, 320 ff.
Saml. t. Jydsk Hist. og Topogr. IV, 344 ff.
Luxdorphiana S. 4 ff.
Steenstrup, Dansk Maanedsskr. 1865, I, 96 f.

A. Jantzen.


Rosenstand-Goiske, Peder, 1752-1803, Dramaturg og Jurist,
forriges Søn, blev født i Kjøbenhavn i Sommeren 1752 (døbt 12. Avg.)
og undervistes privat af sin Fader, i hvis Dødsaar (1769) han blev
Student. Allerede et Par Aar forinden havde han med Iver lagt
sig efter de skjønne Videnskaber, særlig Dramaturgien, og dette
sidste Studium optog ham ganske i hans 4 første akademiske Aar.
Han fordybede sig baade i de gamle Mestre og i de nyere
Forfattere, og Lessings «Hamburgische Dramaturgie», der udkom 1767-68,
øvede ikke mindst Indflydelse paa ham og var hans Forbillede, da
han som 19aarig Student i Okt. 1771 anonymt udsendte det første
Nummer af «Den dramatiske Journal», det ældste danske Theaterblad.
Det begyndte med en skaanselløs Kritik over Theaterdirektøren
N. K. Bredals Syngestykke «Tronfølgen i Sidon», hvilken
Kritik indledede et mærkeligt Afsnit i Theatrets Historie (s. III, 33 f.)
og drog «den dramatiske Krig» efter sig. Men hvor megen
Forbitrelse R.-G. end tildrog sig ved denne sin dristige Optræden lige
over for det, Mængden havde tiljublet Bifald, lod han sig dog ikke
i nogen Maade skræmme, men fortsatte Journalens Udgivelse
gjennem 2 Theatersæsoner (1771-73). Dens skjødesløse Sprog er
paafaldende, men med ungdommeligt Overmod udslyngede han sine
stærke Domme over Skuespillene og de udøvende Kunstnere uden nogen
som helst Personsanseelse. Publikums erklærede Yndlinger
bleve lige saa lidt skaanede som Stymperne; og han fremførte
kjække og bitre Klager over det danske Theaters Forsømmelse og
danske Skuespilleres Tilsidesættelse for fremmede, ligesom ogsaa
Theaterbestyrelsen fik drøje Sandheder at høre. Virkningen af disse
Theaterblade var meget betydelig.

Men Embedsstudierne krævede hans Tid. Han forberedte sig
til juridisk Virksomhed, tog 1775 dansk-juridisk Examen og blev
1776 Avditør ved det holstenske Infanteriregiment. Hans Interesse
for Theaterforholdene var dog ingenlunde svækket. I 1778-80
udarbejdede han «Kritiske Efterretninger om den danske Skueplads
tillige med særskilt Bedømmelse om Skuespillerne og Danserne af
begge Kjøn». Han skrev det, siger han selv, for at gjøre sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free