Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goldschmidt, Meïr, 1819-87, æsthetisk og politisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vid Tumleplads, snart paa en 4. Sal i en snæver kjøbenhavnsk
Gade, til én Tid i landlige Omgivelser med Foraarssaaning og
Høstarbejde, Kreaturhold og Mejeridrift som Gjenstand for det
daglige Livs Tanker, til en anden Tid omspunden af
Forretningsspekulationer og Handelsinteresser. Han havde taget Del i Skolens
kristelige Religionsundervisning og i et orthodoxt jødisk Hjem lært
den hele udvortes Ritus at kjende uden at faa dens indre Betydning
forklaret, paa samme Maade som han havde lært at læse
Hebraisk, uden at forstaa Ordenes danske Mening; han havde
haft sine Anfægtelser af Skepsis, men kjendte ogsaa extatiske
Øjeblikke, hvor han digtede et sublimt Indhold ind i Ceremoniellet,
og naar Jødehadet naaede ham, blandede der sig med den forsvarsløses
Ydmygelse en hemmelig Stolthed over at tilhøre det udvalgte
Folk, men ogsaa en Vrimmel af lidenskabelig hævnsyge Tanker,
der gjennemlynede de mildere og renere Fantasier, som hans
livlige Aand tumlede med. l den nye Skole kom der mere Tugt og
Orden i hans Tanke- som i hans Følelsesliv, hans Evner bleve
tagne i regelbunden Brug, og med brændende Ærgjerrighed stræbte
han at udmærke sig selv og sin Race ved at blive Nummer i i
enhver Kappestrid, samtidig med at han kvægedes af «den livlig
beskæftigede, tindrende, konfessionsløse Fred, som Sindet fandt i
Skolen». Det konfessionsløse kom der dog Brud paa i øverste
Klasse, hvor P. Rørdam, den senere Præst i Lyngby, ledede
Religionsundervisningen mere som en Indøvelse i Kristendom end som
et Lærefag; han vilde med dette sit Syn paa Sagen ikke examinere
G. i Lærebogen, men kun i Bibelhistorien, medens han dog lod
ham være Tilhører ved denne Exegese; mangen en tavs Indsigelse,
mangen en beskæmmende Fornemmelse af at staa uden for Menighed
og Samfund rørte sig hos G. i disse Timer, saa meget stærkere,
som han højlig beundrede sin Lærers Personlighed. Og ved Artium
1836 viste denne Ordning af Tingene sig skæbnesvanger. G. stod
med 8 Præer og 3 Lauder Dagen før, han skulde op til den sidste
Prøve, altsaa rigelig udrustet til Udmærkelse. Det sidste Fag var
Religion, og Professor H. N. Clausen gav ham et Spørgsmaal af
Lærebogen. G.s Bemærkning, at han var Jøde, tog Clausen intet
Hensyn til, Examinanden blev forvirret, besvarede famlende den
følgende bibelhistoriske Kvæstion og fik Haud. Dermed var hans
Præ ødelagt og, hvad mere er, hans Lyst til fortsatte akademiske
Studier knækket. Han tog vel 2. Examen, men begyndte i Okt.
1837, 18 Aar gammel, Udgivelsen af «Næstved Ugeblad eller Præstø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
