Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goos, August Herman Ferdinand Carl, f. 1835, Retslærd, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Universitetshverv har derfor været ham betroet. Han blev saaledes
i 1871 Medlem af Konsistorium, var Referendar sammesteds fra
1871-79, Rector universitatis 1879-80, blev Medlem af Stipendiebestyrelsen
og Inspector qvæsturæ 1879 samt i 1878 akademisk Værge
for Frue Kirke. I 1888 var han en af Universitetets delegerede
ved Bologna-Universitetets Jubelfest, og i 1877 blev han kreeret til
Dr. juris honoris causa ved Upsala Universitets Jubelfest.
Det vilde være at danne sig et urigtigt Begreb om G., dersom
man i Følge ovenanførte vilde tænke sig ham som exklusiv
Universitetsmand, der holdt sig tilbage fra Livets mere praktiske
Formaal. Han hører tvært imod til dem, som interessere sig levende
for alle store Samfundsspørgsmaal og ikke blot for deres grundige
theoretiske Bearbejdelse, men ogsaa for deres Udførelse i Livet og
deres Tilpasning efter de givne Forhold. Ogsaa i denne Henseende
have Forholdene stillet sig heldig for ham, i det han paa den ene
Side fik Ro til at fuldende sin videnskabelige og theoretiske
Selvudvikling ved en lang Tids uforstyrret og uafbrudt videnskabeligt
Arbejde og først senere blev kaldet til den mere spredende
Virksomhed i de praktiske Formaals Tjeneste. Det første Hverv, hvortil
han blev kaldet uden for Universitetet, var, at han i Aaret 1870
blev Medlem af den i 1868 nedsatte Proceskommission, hvis Hverv
det var at udarbejde Forslag til nye Rettergangslove. G. deltog
med Dygtighed og Iver i Kommissionens Forhandlinger indtil dens
Opløsning i 1877 efter Arbejdernes Tilendebringelse, og Udarbejdelsen
af Forslaget til Straffeprocesloven – hvilende paa Mundtlighedsprincippet
med Benyttelse af Nævninger – skyldes ham, ligesom
han ogsaa ellers har deltaget i den offentlige Diskussion om disse
Spørgsmaal, særlig som Forsvarer af Nævningeinstitutionen mod
forskjellige nyere Angreb, f. Ex. Prof. Bindings (jvfr. Ugeskr. f.
Retsvæsen, 1876).
En anden Retning, i hvilken G. har grebet ind i praktiske
Livsforhold, og hvor hans Virksomhed har faaet en stor Betydning,
er Fængselsvæsenet og de dermed i Forbindelse staaende filantropiske
Bestræbelser. Efter først ad Studiernes Vej at være kommen
ind paa Undersøgelserne om Straffuldbyrdelsen og dens Betydning
inddroges G. efterhaanden mere og mere i de praktiske Bestræbelser,
som ere rettede paa at fuldkommengjøre denne samt paa at udvikle
de andre Midler, som ved Siden af Statens Straffemyndighed kunne
og bør anvendes mod Forbrydelsen. Som bekjendt har der dannet
sig en stor international Virksomhed i denne Retning ved de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
