Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grave, Christian, o. 1701-1763, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rasmussen, 2. (1797) med Enken efter Brugsfuldmægtig J. Grorud.
Han døde, anset og agtet, 20. Dec. 1819.
Neumann, Mindeskrift ov. Landmanden J. R. G., Chra. 1820.
Budstikken 1818, S. 525.
Moe, Tidsskr. f. d. norske Personalhist. I, 419.
H. Hertel.
Grave, Christian, o.1701-1763, Præst.
Han er efter eget Opgivende født 1701, men er rimeligvis født 1700, da han ligeledes
siger, at hans Fader, Niels Cortsen Grawenhorst, der blev begraven
14. Okt. 1707 som Præst i Tern, døde, da han var 8 Aar gammel.
Moderen, Helene f. Grawe (f. 1675), døde 19. Marts 1756. Efter 3
Aars privat Undervisning kom han i Viborg Skole og blev her fra
Student 1719, drog strax fra Kjøbenhavn til Norge, hvor han i 3
Aar var Huslærer, drog saa tilbage til Kjøbenhavn og tog i 1 Aar
Examen philosophicum og theologicum 1723. Han drog nu atter op
til Norge og var i 3 Aar Lærer ved Skolen paa Bragernæs, blev
saa af Direktionen for det indiske Kompagni kaldet til Præst og
sejlede ud med Skibet «den gyldne Løve». Med dette led han
Skibbrud paa Irlands Kyst, kom blandt onde Mennesker, blev
udplyndret, men maatte blive her «inter barbaros» et helt Aar. Da
han endelig slap løs, drog han til Oxford, hvor han i yderste
Fattigdom studerede og saa, hvad han kunde faa se, indtil det
lykkedes ham at komme tilbage til Kjøbenhavn, hvor han 1732 blev
udnævnt til Sognepræst i Idom i Ribe Stift. Han bad sig fri for
dette ringe Embede og søgte i Steden et Kapellani i Norge, som
han strax fik i Rygge og Moss, hvor han Aaret efter blev Sognepræst.
1745 blev han Tredjepræst i Christiania og 1747 Sognepræst
til Eker, fik 1748 Titel af Professor antiqvitatum patriæ og
døde som en Velstandsmand 11. Nov. 1763. Han var et af de
ældste Medlemmer af det af Langebek stiftede Selskab for Fædrelandets
Historie og Sprog og indlagde sig megen Fortjeneste
ved at opsøge Oldsager, gamle Dokumenter og Skrifter. I den
eneste Bog, han har udgivet, «Prisca et nova Egerana» (1749), en
Hilsen paa Vers til Frederik V paa hans Rejse gjennem Eker, viser
han sig som en Mand, der med Flid har gjennemsøgt Egnen, og
hans Anmærkninger ere oplysende og betegnende for Oldgranskningens
Standpunkt paa denne Tid. Som Theolog har han maaske
hældet til Pietismen, da han udtaler sig rosende om Spener. Han
var en dygtig Landmand og blev 1751 Delejer i det saakaldte
norske Kompagni («det sorte Kompagni») til Ophjælpelse af
Industrien, navnlig Glasværkerne. Gift 1. (3. Juli 1732) med Maren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
