Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundet, Jens Pedersen, -J565, Skolemand og Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsyne sin Ven med de fornødne Klæder. Men saa
fulgtes de ad til Kjøbenhavn. G. opgav sit Skoleembede
og gav sig til at studere for Alvor, medens Sinning,
der imidlertid var bleven Professor, skaffede ham det
fornødne til hans Ophold og tog ham i Huset hos sig.
Efter at have taget Bakkalavrgraden kaldtes G. 1542
til Rektor i Ribe. Skolen var kun i en maadelig
Tilstand, men ved sit ualmindelige Lærertalent og
navnlig ved sin sjældne Evne til at øve en opdragende
Indflydelse paa Ungdommen bragte han den snart op,
saa at den blev en af de mest ansete i Landet. Flere
af hans Disciple gik lige fra Skolen ud til Embeder,
da Forholdene den Gang vare Saadanne, at der var
Mangel baade paa Præster og Lærere. Da G. imidlertid
havde faaet et Kanonikat i Ribe, opgav han 1550
Rektoratet og levede saa nogle Aar som Privatmand,
dog ikke uden Virksomhed; thi ikke blot benyttede
han flittig Tiden til egne Studier, men han havde
en hel Opdragelsesanstalt i sit Hus, og da flere
Adelsmænd betroede ham deres Sønner, kunde han
holde Lærere til Hjælp ved Undervisningen. En af
hans Disciple, den berømte Anders Sørensen Vedel,
der har tegnet et overordentlig sympathetisk Billede
af sin fordums Lærer, fortæller, at en Skare af Mænd,
udmærkede ved Lærdom og gode Sæder, skyldte ham deres
Vejledning, dels medens han var Rektor ved Skolen,
dels senere. – Da hans Ungdomsven M. Laurids Nielsen
Riber 1554 kaldtes fra Præsteembedet ved Domkirken
i Ribe til Bispeembedet i Vendelbo Stift, valgtes
G. til hans Eftermand som Sognepræst ved Domkirken. I
denne Stilling udmærkede han sig ikke mindre end som
Skolemand. Han var utrættelig i at gaa omkring til
sine Sognefolk, besøge de syge, bilægge Stridigheder
og ved klog Mildhed omvende dem, som endnu hang
ved de katholske Lærdomme. For de fattige sørgede
han som en Fader baade med Kjærlighed og Forstand,
undersøgte nøje deres Forhold og bragte Hjælpen paa
rette Tid og paa rette Sted. – Fra Ungdommen af havde
G. været svagelig. Som Sognepræst maatte han derfor
en Tid holde en personel Kapellan. Med sin Hustru,
Anne, Datter af en Præst Jens Ovesen, havde han 8
Børn. En af Døtrene blev gift med Borgeren Iver Vandel
i Ribe og ved ham Stammoder til Slægten Vandal, der
har frembragt saa mange lærde Mænd. De øvrige Børn
vare endnu ikke voxne, da der i Sommeren 1565 udbrød
en stærk Pest i Ribe. Længe gik G. fri, skjønt han
ikke skaanede sig for at besøge de syge. Den ældste
Datter var med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
