Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Svend Hersleb, 1824-83, Litteraturforsker og Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under sin Permission, medens Vaabnene hvilede i Vinteren 1849-50,
ihærdig havde arbejdet paa Udgaven af Kæmpeviserne, tage fat
paa denne med Kraft. Det 1. Bind sluttedes 1853, 2. 1856, 3. 1862;
derefter gik Offentliggjøreisen noget langsommere, og først efter G.s
Død udkom sidste Hæfte af det store 4. Bind (1883), 2 Hæfter af
5. Bind vare udkomne 1877-78 (Bindet sluttedes 1890 ved A. Olrik).
I dette store Værk ligger G.s egentlige Livsbedrift. Hans Princip
for Udgivelsen var blevet gjennemført og havde sejret. Han havde
klart godtgjort, at en Urtext for Viserne ikke lod sig give, i det
allerede de ældste Optegnelser afvege langt fra hinanden, og Viserne
i Tidens Løb havde faaet store Varianter og mange Tilføjelser;
en Rekonstruktion af den oprindelige Text maatte faa et saa stærkt
subjektivt Præg, at den ikke hørte hjemme i en Udgave. I de
omfattende Indledninger til Viserne havde G. fremsat et sammenlignende
Studium af Evropas Visedigtning med stor Kyndighed,
Takt og poetisk Forstaaelse. Det mythiske Indhold i Viserne var
stillet i Forhold til Oldtidens Digtning og Tankekreds paa nye
Maader, de historiske Viser vare belyste ved nøje Prøvelse af deres
Forhold til de virkelige Begivenheder. Viserne vare samlede i
Grupper og deres Slægtskab og Afstamning udfundet. Med utrættelig
Flid vare Afskrifter og Oplysninger tilvejebragte, i Gjengivelsen
var iagttaget en Nøjagtighed, som søger sin Lige. Rundt om i
Udlandet hørte man kun Lovord over denne Udgave, hvis
Principper kjendtes værdige til Efterfølgelse.
Det var Kjærlighed til Fædrelandet og til nordisk Aand og
Ejendommelighed, der som den inderste Drivfjeder gjorde G. til
Videnskabsmand, og hans store Ønske var, at hans egne videnskabelige
Gjerninger atter lode sig omsætte i Bøger, der kunde
tale til Hvermand og vække Kjærlighed til vort Land og vor Fortid.
Derfor udgav G. for Udvalget for Folkeoplysningens Fremme
«Danske Kæmpeviser» (1867) og «Danmarks Folkeviser i Udvalg»
(1882), hvilken han en Gang betegnede som sin «kjæreste Bog».
Den poetiske Sans, som G. besad, og som stundum havde givet sig Udslag i
selvstændige Smaadigte, havde i Forening med hans dybe
Forstaaelse af Viserne gjort ham det muligt ofte at finde Visens
rette Form. Ved sine gjentagne Opfordringer til at indsamle Folkeminder
havde G. efterhaanden kunnet samle store Forraad; han
udgav af den rige Høst 3 Samlinger «Gamle danske Minder i Folkemunde»
(1854-61) og 3 Bind «Danske Folkeæventyr» (1876-83).
Sammen med Jón Sigurðsson var han Udgiver af «Íslenzk fornkvæði»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
