- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
308

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gunnarsson, Tryggvi, f. 1835, Forretningsmand, Politiker - Gunner, 1152-1251, Biskop i Viborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dygtighed er bleven taget i Brug ved flere offentlige Bygningsforetagender,
Broanlæg og lign., som ere foregaaede under hans
Tilsyn og til Dels satte i Værk ved hans Initiativ. I det politiske
Liv har T. G. taget virksom Del og øvet en betydelig Indflydelse.
Han var Altingsmand 1869-85 og kæmpede ved Jón Sigurðssons Side
for et udvidet Selvstyre, men efter at Altinget ved Forfatningsloven
1874 havde faaet lovgivende Myndighed i Islands særlige
Anliggender, lagde han Hovedvægten paa Udviklingen af Landets
materielle Vilkaar. I de nærmest følgende Sessioner havde han
en ledende Stilling paa Tinget, men trængtes 1885 til Side af et
nydannet radikalt Parti, som støttedes af den indenlandske Presse.
T. G. var Medstifter af det til Støtte ved Forfatningsstridens
Gjennemførelse 1870-71 stiftede politisk-litterære Selskab «Thjódvinafélag»
(*c: Folkevenneselskab) og har siden 1879 været dets
Formand; det af Selskabet udgivne Aarsskrift, «Andvari», indeholder
foruden politiske Opsatser vækkende og almenoplysende Afhandlinger
med særligt Hensyn paa islandske Forhold.

Kr. Kaalund.


Gunner, 1152-1251, Biskop i Viborg,
er en af vor Middelalders ædleste og betydeligste Skikkelser, der paa flere Maader
har bidraget til Valdemarstidens Storhed. G. var rimeligvis af god
Byrd, studerede som mange andre danske i Paris og vandt især
udstrakt Skriftkundskab og stor Dygtighed i «de 7 frie Kunster»,
saa at han blev en af Danmarks berømteste lærde. Ellers vide
vi ikke noget om hans Liv, før han i moden Alder blev Cisterciensermunk
(1208). Allerede 1216 blev han valgt til Abbed i Øm
og viste megen Iver og Nidkjærhed for Klosteret. Snart bleve
imidlertid hans fremragende Evner udnyttede i en større Gjerning:
1222 kunde Viborgs Domkapitel ikke enes om Bispevalget; Kardinal
Gregorius de Crescentia, der var kommen til Danmark som Legat
og havde været Studiefælle med G., fik da Kapitlet til at vælge
ham, og Viborgs Klerus og Borgere modtoge ham i festligt Optog.
Han var den Gang 70 Aar, men ungdommelig og kraftig. G.s
Hu stod dog bestandig til Munkelivet; rent frivillig vedblev han
som Biskop at overholde Cistercienserregelen med de hyppige Bedetimer,
paa Rejser sprang han af Hesten for at knæle i Bøn. Kom
han til Øm eller andre Cistercienserklostre, bar han simpel Kutte,
forrettede Abbedens Hverv i hans Fravær og lod altid nogle af
Munkene tage Plads ved det velbesatte Gjæstebord. I det hele var
han alle Klosterfolks Ven; daglig sendte han Nonnerne i Asmild

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free