- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
330

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Güldencrone, Christian Baron, 1676-1746, Stiftamtmand - Guldencrone, Christian Frederik Baron, 1741-88, Diplomat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvilke Lejligheder han dekoreredes med mange
fremmede Ordener; Kammerherre blev han i 1888,
Kommandør af Danebrog (2. Grad) i 1890. Ved Siden
af sin Virksomhed ved Hove blev G., der i 1886
forfremmedes til Oberstlieutenant og i 1891 til
Oberst og Chef for Hs. Maj. Kongens Adjudantstab,
benyttet i artilleri sti sk Retning, medens han
ogsaa som Formand i Hvidovre Sogneraad (1880-91)
udfoldede en betydelig Virksomhed. I 1888 var han
Medlem af en Kommission, der havde at ordne det
fornødne med Hensyn til Indkjøb af Grunden til
Kjøbenhavns Vestenceinte. G. døde 15. Okt. 1902.

P. N. Nieuwenhuis.


Guldencrone, Christian Frederik Baron, 1741-88, Diplomat,
var Søn af ndfr. nævnte Matth. Baron
G. Efter Faderens Død arvede han dennes Ejendomme,
baade Baroniet Vilhelmsborg, Østergaard og Mósgaard
i Jylland samt ligeledes hans holstenske Godser. Han
blev Kammerjunker 1759 og Kammerherre 1766. Imidlertid
var han 1765 bleven knyttet til tyske Kancelli som
Medlem af «den ugentlige Session». Her fra blev han
i Foraaret 1771 forflyttet til Envoyé og Ministre
plénipotentiaire i Stockholm. Han havde derved
paataget sig at følge den Struenseeske Politik,
der gik ud paa, at Danmark ikke skulde blande sig i
de Partikampe, som Sverige den Gang var Skuepladsen
for. Aabenbart harmfuld over, at han havde taget
imod Udnævnelsen, skrev J. H. E. Bernstorff derom:
«Det er en vanskelig Opgave for en Begynder, og
han løber den Risiko, at hele Folket Aarhundreder
igjennem vil komme til at lide under Følgerne af de
Fejl, han maaske kommer til at begaa». For G. selv,
der nok havde Lyst til at spille en Rolle, blev det
snart utaaleligt at skulle være passiv Tilskuer til
Brydningerne i Sverige, og han følte, at baade den
engelske og endnu mere den russiske Statsafsending
i Stockholm saa skjævt til ham, fordi han ikke maatte
arbejde sammen med dem. Heri skete der dog snart
en Forandring, da Struensee efterhaanden begyndte
at nærme sig Rusland, men endnu mere efter denne
Statsmands Fald. Fra nu af blev det G.s Opgave sammen
med de russiske Diplomater at modarbejde Gustav
III saa meget som muligt. Men efter at denne havde
foretaget sit bekjendte Statskoup 19. Avg. 1772,
maatte det snart blive G. klart, at Stemningen hos
Flertallet af Svenskerne var alt for gunstig imod
deres Konge, til at det skulde være muligt at skabe
et kraftigt Parti imod ham. Han maa siges at have set
rigtig paa Forholdene og i det hele at have givet sin
Regering et paalideligt Billede af disse; men højst
besynderligt tager det sig ud at se ham, den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free