Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenløve, Ulrik Frederik, 1638-1704, Statholder og kommanderende General i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
karakteriserer Slutningen af Christian V’s Regering. For den gamle G.,
som i sine sidste Aar siges «for sin egen Roligheds Skyld» kun
lidet at have blandet sig i Hofintrigerne, synes Forandringen i alt
Fald hverken at være kommen uventet eller at være faldet trykkende.
Det hedder, at han frivillig opgav sine Stillinger (25. Sept. 1699).
Kort efter (7. Dec.) havde han den Sorg at miste sin Datter, den
for sin Elskværdighed bekjendte Charlotte Amalie, der var gift med
Christian Gyldenløve; nogle Aar før (1696) havde han mistet sin
ældste, haabefulde Søn, Frederik Christian Danneskjold-Laurwigen.
Hans Palais paa Kongens Nytorv solgtes til Enkedronningen, Charlotte
Amalie, og Vaaren 1700 flyttede han til Hamborg. Han syntes at
forsvinde fra Skuepladsen uden at efterlade sig Sorg eller Savn. I
sine gode og slette Egenskaber var han et Udtryk for sin Tid, der
i ham saa Fordringerne til en stor Herre virkeliggjorte. En i det
ydre glimrende Personlighed var hos ham forbunden med en
Karakter uden Alvor og Dybde. Til i Fredstid at kunne spille nogen
betydelig Rolle som Statsmand manglede han Indsigt og Arbejdsomhed.
Men et Fortrin synes han at have haft fremfor de fleste
Statens Tjenere paa den Tid: man ser ingen Klage over, at han
har gjort sig utilbørlig Fordel af sine Stillinger.
I Hamborg levede G. sine sidste Aar «i utrolig Stilhed og
Sparsomhed». 15. Juli 1701 døde hans tredje Gemalinde i Amsterdam.
Selv døde han pludselig 17. April 1704. Et Orlogsskib
hentede hans Lig hjem, hvor det efter hans egen Bestemmelse bisattes
i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn.
G.s Sønner af 1. Ægteskab, Carl og Valdemar, fik Navnet
Løvendal og erklæredes 1. Maj 1682 for danske Friherrer. Den
sidste blev 8. Febr. 1687 af Kongen erklæret for ret ægte og
Adelkonebarn med det ham tidligere givne Vaaben som Friherre af
Løvendal. Moderen, Sophie Urne (d. 1714), som ikke blev «ophøjet»,
maa formodes ikke at have villet opgive sin Ret som Ægtehustru
til sin Mands Navn og Værdighed, en Fordring, som paa den anden
Side ikke kunde indrømmes uden Erkjendelse af Bigami. Ogsaa
Sønnen Valdemar synes at have fastholdt sin Ret som ægte Barn
ved de Fordringer, han fremsatte efter G.s Død, skjønt han tidligere
(3. Juni 1687) havde fraskrevet sig Arv efter Faderen; men det kom
til et Forlig, som intet afgjorde om Retsspørgsmaalet. G.s 2.
Ægteskab var barnløst. Af Børnene i 3. Ægteskab, der efter en kongl.
Bestemmelse af 11. Febr. 1693 førte Navnet Danneskjold, var der
3, som overlevede Forældrene, nemlig Ferdinand Anton Greve af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
