Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenstjerne, Knud Pedersen, o. 1480-1552, Rigsraad - Gyldenstjerne, Mogens, 1485-1569, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«oversaa» den, og i hans Bearbejdelse fandt den Optagelse i flere
senere Salmebøger.
K. G. døde paa Kalundborg 20. Juni 1552. Med Sidsel Ulfstand,
der først døde 1575, og som skal have været en virksom og kraftig
Kvinde, havde han 7 Børn, deriblandt de her nævnte Sønner Axel og
Peder. – Et mærkeligt Vidnesbyrd om sit Had til Sigbrit efterlod han
sig paa Tim i selve Sigbrits Ligsten, som han skal have opstillet paa
Tim og ladet været Gjenstand for Haan af forskjellig Art. Stenen
har vel været bestemt til at skulle dække Sigbrits Grav ved Datterens
Side i Karmeliterklosteret i Helsingør. Brudstykker af denne
mærkelige Ligsten ere gjenfundne ved Timgaard.
Allen, De tre nord. Rigers Hist. II, 320 f.
Skånska Herregårdar IV: Trolle-Liungby, m. Till.
Ny kirkehist. Saml. IV, 428 ff.
Aarh. f. nord. Oldk. og Hist. 1879, S. 56 ff.
A. Heise.
Gyldenstjerne, Mogens, 1485-1569, Rigsraad,
Søn af ovfr. nævnte Henrik Knudsen G. (d. 1517), tjente først Kong Hans som
Smaadreng, senere Kongens Svigersøn, Markgreven af Brandenborg,
og derpaa Hertugen af Württemberg. Under Otte Krumpens Tog
til Sverige 1520 førte han Rigsbanneret; i det blodige Langfredagsslag
ved Upsala blev han haardt saaret, men reddet af den unge
Peder Skram og fik Ridderslaget af Kong Christians egen Haand
ved Kroningen i Stockholm. Kort efter rejste han udenlands,
besøgte det hellige Land, hvor han efter Tidens Skik badede sig i
Jordans Vande, og blev slaaet til «Ridder af den hellige Grav».
Dels paa Hen-, dels paa Tilbagevejen besøgte han Cypern, Kreta
og Rhodus, og da denne Ø netop paa denne Tid (Nov. 1522)
fratoges Johanniterridderne af Sultan Suleiman II, er det vel ikke helt
usandsynligt, at M. G. har deltaget i denne berømte Kamp. Da
han paa Tilbagevejen i Aaret 1523 kom til Tyskland, fik han
Underretning om Kong Christians Udjagelse. I et Brev til Kongen
undskyldte han sig for at begive sig til denne, uden dog ligefrem
at opsige ham Huldskab og Troskab; men da han ved sin Hjemkomst
fandt hele sin Slægt i Kong Frederiks Tjeneste, gjorde han
ligesaa, hvorpaa han 1527, i sit 42. Aar, sendtes til Norge i et
vigtigt Hverv og indtager fra nu af en betydelig Stilling lige til sit 82. Aar.
I Norge havde Kong Frederiks Magt hidtil været meget ringe.
Paa Bergenhus sad Hr. Vincents Lunge som Statholder nordenfjælds,
myndig og selvraadig; paa Akershus havde han faaet den svage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
