Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Gähler, Peter Elias, 1718-83, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gehejmekonseillet. Da dette ved Struensees
Kabinetsordre hævedes i Dec. s. A., blev han
Formand i den af 6 af Statens højeste Embedsmænd
sammensatte «Konferens», der var at anse som et
Slags Surrogat for Konseillet, og som havde at afgive
sine Vota til Kongen om visse af Struensee forelagte
Spørgsmaal. Saaledes var G. nu paa samtlige Omraader,
militære som civile, Statens første Embedsmand næst
Struensee og dennes nærmeste Raadgiver. Rimeligvis
var dog paa dette Tidspunkt hans Indflydelse hos
Struensee allerede i Aftagende og ikke svarende til
hans Stilling. Han synes tvært imod at have haft
nok at gjøre med at værge denne mod den personlig
i langt intimere Forhold til Struensee staaende
Grev Rantzau-Ascheberg, der var G.s Undermand
saa vel i Kollegiet som i nævnte «Konferens»,
men følte sig kaldet til at indtage første Plads,
og i Begyndelsen af 1771 fik G. en ny Medbejler
til Magten i den fra Rusland hjemkaldte Oberst
Falkenskjold. Det vil derfor næppe være rigtigt at
tillægge G. direkte Ansvar for den nu med stærke
Skridt sig nærmende Katastrofe. Ganske vist hedder
det i den senere Anklage mod ham, «at Struensee
idelig havde Omgang med ham, sjælden foretog
sig noget uden hans Raadførsel og fast overalt
fulgte hans Planer og Forsøg», men der er tilføjet:
«navnlig i den første Tid». G. bemærkede selv ved
sin Arrestation, at Arbejde havde han vel haft fuldt
op af, men i næsten et helt Aar ikke høstet andet
«als lauter Chagrin». Ogsaa vides det med Vished, at
G. indtrængende advarede Struensee mod at nedlægge de
2 Elitekorpser, Livgarden til Hest og Livgarden til
Fods, hvilken Foranstaltning mere end nogen anden
blev den skæbnesvangre Draabe, der bragte Bægeret
til at flyde over.
Uadskillelig knyttet til G.s Livsførelse og maaske
den mægtigste blandt de Faktorer, der bragte ham til
Rangstigens Top, er hans Hustru, Christine Sophie
f. Ahlefeldt (f. 1745, d. 1792), Datter af Oberst
Henrik A. (d. 1765) og Indehaver af Enkedronningens
Orden (1765) og Caroline Mathilde Ordenen (1771),
hvem G. ægtede 1762. Denne unge Kvinde virkede som
fortryllende paa alle ved sin yndefulde Skjønhed, sit
sprudlende Liv og sarkastiske Lune, og ved Christian
VII’s Hof – hvor hun sammen med Fruerne Bülow
(f. Danneskjold-Samsøe) og Grevinde Holstein dannede
dets «3 Gratier» – var hun lige saa uundværlig, naar
Kongen havde sine daglige Spillepartier med Greverne
Brandt og Holstein, som naar Caroline Mathilde
kjørte Sommer i By til Hørsholm eller Frederiksborg
med sine Hofdamer, ledsagede af galante Tilbedere,
medens Mændene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
