- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
490

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halberstadt, David Moses, 1819-74, Handelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var hendes Navn Ragnhild. Saxo vil vide, at H. vandt sin Brud
ved at hævne Drabet paa Bjørn, Erik Ejegods Broder (s. II, 356),
og muligvis har han da efter denne haft Stillingen som Jarl ved
Sydgrænsen. Senere hører man om ham, at han deltog i
Sammensværgelsen mod Knud Lavard; han mødtes her med Magnus
Nielsen, Henrik Skadelaar, Ubbe Jarl og dennes Søn Hakon Skaaning,
og det er sikkert til Forskjel fra denne sidste, at han selv kaldes
Jyde eller Nordmand. Hvad der har bevæget H. til at slutte sig
til sin egen Svogers Fjender, vide vi ikke; rimeligvis har han blot
ønsket Knuds Magt stækket. I alt Fald forlod han de sammensvorne,
da han mærkede, at de ligefrem vilde myrde Knud; men
edfæstet til ikke at røbe deres Raadslagning saa han sig ude af
Stand til at vare sin Svoger mod Faren. Efter Knud Lavards Drab
i Haraldsted Skov (7. Jan. 1131) traadte H. ud af sin passive Holdning:
sammen med Skjalm Hvides Sønner og Peder Bodilsen
ophidsede han Sjællænderne mod Magnus og indledede derved Hævnen
for Drabet. Fra den Tid hører man ikke mere om ham. Han var
Fader til Erik Lam, Konge 1137-46.

H. Olrik, Knud Lavard.

Hans Olrik.


Halberstadt, David Moses, 1819-74, Handelsmand,
Søn af Kjøbmand Moses Gotschalk H. og Bella f. Davidsen, var født i
Kjøbenhavn 22. Juni 1819. Efter at have været i Handelslære først
i Randers og senere i Kjøbenhavn tog han 1843 Borgerskab som
Grosserer paa sidstnævnte Sted og associerede sig faa Maaneder
efter med F. Philip. H. var en energisk, arbejdsom og kundskabsrig
Kjøbmand med en klar og hurtig Opfattelsesevne, og hans Firmas
Forretninger antoge meget kort efter dets Stiftelse et stort Omfang.
Fra Begyndelsen beskæftigede det sig væsentligst med Kornforretning,
men efterhaanden optog det mange andre Virksomheder. I de
senere Aar drev det navnlig Produktforretning (Skind og Uld) og
var i denne Branche det største Handelshus i de 3 skandinaviske
Lande. 1857 kjøbte Firmaet en Ejendom paa Christianshavn, paa
hvilken det anlagde en Dampmølle, som det drev i en Aarrække,
og som senere overgik til et Interessentskab og 1874 til
Aktieselskabet «de forenede Dampmøller». H. var Medlem af
Grosserersocietetets Komité (1857-74) og af Sø- og Handelsretten (1873-74).
Han var en Tid Medlem af Direktionen for Kjøbenhavns private
Laanebank, ligesom han deltog i Bestyrelsen af flere Aktieselskaber.
Paa forskjellig Maade viste han Interesse for den jødiske Menighed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free