Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hall, Carl Christian, 1812-88, Statsmand, Jurist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rigsforsamlingen af Kjøbenhavns Amts 1. Kreds (Frederiksberg og
Omegn samt Amager), som han vedblev at repræsentere i Folketinget
lige til 1881, traadte H. strax frem i forreste Række, ikke
blot ved sin Deltagelse i de parlamentariske Debatter, i
Grundlovsudvalgets Arbejder og som Ordfører for vigtige Afsnit af Grundloven,
men tillige og maaske endnu mere ved sin imponerende og dog
vindende Personlighed, ved sin ualmindelige Gave til at mægle
mellem Modsætninger og ved sin Stilling som et Bindeled mellem
den overleverede Bureaukratisme og det gryende Demokrati; den
fremtrædende Plads, som Const. Hansen har givet ham i sit saa
fortrinlig grupperede store Billede af den grundlovgivende
Rigsforsamling, er i saa Henseende betegnende. H. var lige langt
fjærnet fra ideologiske Sværmerier og stiv Doktrinarisme, han dømte
med stor Ro, behersket Maadehold og en urokkelig sund Sans, der
skyede alle Yderligheder og med mærkelig Sikkerhed opfattede baade
Personer og Situationer; han var i Ordets bedste Betydning
«Opportunist». Han havde altid Sagen mere for Øje end Personerne, og
dette gjaldt ogsaa for hans eget Vedkommende, thi hans politiske
Ærgjerrighed var ikke stor, og det Magtbegjær, som kan gribe saa
mange Begavelser og drive dem til Extremer for atter at faa Styret
i deres Haand, var ham ganske fremmed. Naar hertil endnu føjes
den Urbanitet, som prægede hans hele Optræden, hans Lune, Humor
og jævne Sindsligevægt, er det ikke saa besynderligt, at han
vandt hengivne Tilhængere og til en vis Grad afvæbnede Modstandere.
Hvor han end færdedes, i hvilke som helst Kredse, blev
han altid det Centrum, om hvilket alt samlede sig, og bestandig
tydeligere traadte han frem i forreste Række som en af vort offentlige
Livs betydeligste Personligheder.
Ubetinget tilfreds med Juni-Grundloven var han ikke, han
forudsaa tvært imod tidlig Nødvendigheden af visse Forandringer,
og det ikke blot af Hensyn til Forbindelsen med Monarkiets øvrige
Dele. Foreløbig gjaldt det imidlertid om at benytte den givne
Forfatning paa den for Folk og Land tjenligste Maade og om at
samle de i bedste Forstand konservative Kræfter til fælles Arbejde
og fælles Modstand. H. saa med Beklagelse Aristokratiet og
Godsejerstanden stille sig surmulende, til Dels fronderende, lige over for
Frihedsrørelserne og gjorde sit, men forgjæves, for strax fra
Begyndelsen at drage dem med ind i Arbejdet; da det ikke lykkedes,
søgte han i alt Fald at samle og organisere den store dannede
Middelstand. «Femte Juni Foreningen», hvis Program var Fremskridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
