Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammer, Even, 1732-1800, Amtmand - Hammer, Frederik Abel, 1792-1877, frivillig fra Krigene 1807 og 1848
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landhusholdningsselskab, hvis Præses han var, og en Understøttelseskasse
for omkomne Søfolks efterladte.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Nyerup, Lit. Lex.
Minerva 1787, III, 233 ff.; 1800, III, 326 ff.
Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. III, 314 f.
H. J. Huitfeldt-Kaas.
Hammer, Frederik Abel, 1792-1877, frivillig fra Krigene 1807 og 1848,
er født i Asminderød 13. Sept. 1792 og Søn af
derværende Gjæstgiver Johannes Christian H. (f. 1754 d. 1830) og Martha
Serine f. Egersted. Faderen var en djærv og kraftig
Personlighed og varmhjærtet Fædrelandsven. I 1801, da Englænderne
viste sig i Sundet, var han ivrig i at uddanne sine Bysbørn i
Vaabenbrug, navnlig i Skydning, hvori han selv var en Mester,
og Sønnen Frederik erhvervede sig allerede da som 9 Aars Purk
en ualmindelig Færdighed i at haandtere en Riffel. Da Englænderne
i 1807 kom igjen og havde gjort Landgang ved Vedbæk, mente
gamle H., at hans Plads maatte være i det truede Kjøbenhavn,
og Sønnen, hvorvel lille og spinkel af Væxt, fik Lov til at følge
med. De fik Ansættelse i en lille, udvalgt Trop af Herregaardsskytter
og bleve derfor selvskrevne til at deltage i de fra
Fæstningen foretagne Udfald. Side om Side kæmpede Fader og Søn,
og snart gik der Ry af dem blandt Udfaldstropperne, ikke mindre
ved den Sikkerhed, hvormed de toge deres Mand paa Kornet, end
ved den Humor og forretningsmæssige Koldblodighed, hvormed
de under Kampen underholdt sig med hinanden. I det 3. Udfald
mod Blaagaard blev gamle H. saaret. Han lod Sønnen kalde til
sig paa Hospitalet og vilde paa Skrømt overtale ham til at drage
hjem, men Drengen svarede: «Nej, Fader, det kan jeg ikke gjøre
nu, det vilde være en Skam», og ilede afsted for at komme tidsnok
paa Kamppladsen. I det sidste Udfald ramte han paa lang
Afstand den engelske General Baird, hvem de andre Skytter
forgjæves havde søgt at træffe, en Bedrift, som forøgede hans
Berømmelse og senere, da den Saarede General ønskede at se ham,
indbragte ham en Foræring af 2 guldindlagte Pistoler og en Pung,
fyldt med Dukater. Efter at Vaabenstilstanden var sluttet og den
gamle H. nogenlunde helbredet for sit Saar, vendte Fader og Søn
tilbage til den hjemlige Arne. Den unge H., der ytrede Lyst til at
være Militær, saa længe Krigen varede, fik snart Lov til at
indtræde i det nyoprettede sjællandske ridende Jægerkorps og udmærkedes
kort efter ved Forsættelse til Guidekorpset. I Digtet «En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
