- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
567

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans, 1518 - 32, Christian II's og Dronning Elisabeths ældste Barn - Hans, 1583-1602, yngste Søn af Kong Frederik II og Dronning Sophie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oslo fik det norske Rigsraad til at anerkjende Sønnen som
Arveherre og Konge efter Faderen, tog Kejser Carl V sin unge Søstersøn
med sig til Regensburg, hvor han døde 11. Avg. 1532, en eller
to Dage efter at Faderen var bleven indesluttet paa Sønderborg.
Kejseren havde faaet den unge Prins meget kjær; hans tidlige Død
var til ubodelig Skade for Christian II’s Sag. Han jordedes hos
sin Moder i St. Petri Klosterkirke ved Gent, hvorfra Benene 1883
førtes til St. Knuds Kirke i Odense.

A. Heise.


Hans, 1583-1602, yngste Søn af Kong Frederik II og Dronning Sophie,
blev født 26. Juli 1583 paa Haderslevhus. Efter at
hans Broder Christian IV’s Opdragelse var afsluttet, havde han en
Tid dennes Lærer Hans Mikkelsen til Præceptor. 1597 sendtes han
til Universitetet i Strasburg for at studere, men han kan kun have
været der kort og fulgte i de følgende Aar Christian IV paa flere
Rejser, bl. a. 1598 til Ditmarsken og 1601 til Norge. I Nov. 1601
blev han gjort væragtig af Kongen og foretog derpaa en Rejse til
Tyskland, Frankrig og de spanske Nederlande; han opholdt sig
nogen Tid ved Henrik IV’s Hof og deltog derefter paa spansk
Side i Belejringen af Ostende. Her fra kaldtes han dog snart hjem.
Forhandlingerne mellem Christian IV og den russiske Zar Boris
Feodorowitsch Godunov havde nemlig i Dec. 1601 ført til
Afslutningen af en Overenskomst, hvorefter H. skulde ægte Zarens Datter
Xenia og have store Besiddelser i Rusland. Der dreves nu med
Kraft paa Forberedelserne til Bryllupsrejsen; Rigsraaden Axel Gyldenstjerne
blev Hertugens Overhofmester, desuden skulde han ledsages
af 2 andre Rigsraader, Axel Brahe og Christian Holck, og et Følge
paa ikke mindre end 180 Personer. Fra begge Staters Side
forbandtes der politiske Hensigter med det paatænkte Ægteskab;
Christian IV havde tillige den Hensigt at affinde sin Broder med
Hensyn til hans Arvekrav, og i. Avg. 1602 undertegnede H. ogsaa
et Aktstykke, hvorved han til Gunst for Kongen gav Afkald paa
al den Ret, han maatte have til en Del af Hertugdømmerne Slesvig
og Holsten; til Gjengjæld lovede Kongen ham at bestride alle
Udgifterne ved Rejsen og at betale ham 60000 Rdl. Samme Dag
gik H. om Bord paa den Eskadre, der skulde føre ham til hans
Bestemmelsessted; Christian IV skiltes fra ham med Taarer i Øjnene.
10. Avg. kom han til Narva; Rejsen igjennem Rusland var forbunden
med adskillige Besværligheder, og først 19. Sept. naaede han Moskov.
Han modtoges med Venlighed af Zaren, men russisk Etikette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0569.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free