- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
574

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans (den yngre), Hertug af Sønderborg, 1545-1622 - Hans Adolf, Hertug af Gottorp, f 1616, s. Johan Adolf - Hans Adolf, Hertug af Nørborg, 1576-1624

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lykkedes ham at erhverve samme Arveadkomst til Oldenborg
og Delmenhorst som de regerende Linjer.

Af sit første Ægteskab havde Hertug H. 14 Børn; deres Moder
døde 11. Febr. 1586. Derefter ægtede han 14. Febr. 1588 Agnes
Hedevig af Anhalt, der var næppe 15 Aar gammel og ikke des
mindre Enke efter Kurfyrst August af Sachsen. Hun fødte ham 9
Børn og døde 3. Nov. 1616. Af de 23 Børn vare 11 Sønner. Ved
Testamente delte han sine Lande i 5 smaa Fyrstendømmer: Ærø,
Sønderborg, Nørborg, Glücksborg og Pløen, hvorved enhver Udsigt
til at hævde Slægtens Jævnbyrdighed med de regerende Herrer gik
tabt. Han døde paa Glücksborg 9. Okt. 1622. Ved hans Bisættelse
i Sønderborg Slotskapel vare Kong Christian IV og hans ældste
Søn tilstede.

Gude, Halbinsel Sundewitt S. 136 ff.
F. v. Krogh, Gesch. des Hauses Holstein-Sonderburg S. 7 ff.
Allg. Deutsche Biographie XIV.
Saml. t. Jydsk Hist. og Topogr. X, 305 ff.

A. D. Jørgensen.

Hans Adolf, Hertug af Gottorp, d. 1616, s. Johan Adolf.

Hans Adolf, Hertug af Nørborg, 1576—1624,
Søn af ovennævnte Hertug Hans den yngre og Elisabeth af Brunsvig-Grubenhagen
og født 17. Sept. 1576 i Sønderborg. Han opdroges indtil
det 20. Aar hos sin Morbroder Hertug Philip og gjorde derpaa
en Udenlandsrejse til Tyskland, Italien og Malta med Lic. jur.
B. Tegge og til Holland, Frankrig og England med den danske
Adelsmand Henrik Lange. 1600 tog han Krigstjeneste under Morits
af Oranien og deltog med Hæder i Slaget ved Ostende, hvorpaa
han gik til Sverige for at tjene under Hertug Carl (IX), der var
gift med en gottorpsk Prinsesse. Han blev Oberst og en kort Tid
Gouvernør i Lifland (1601—2). Derefter stod han en kort Tid i
østerrigsk Tjeneste i Kampen mod Tyrkerne. 1609 traadte han
atter i svensk Tjeneste, men forblev der kun et Aars Tid, vel
nærmest fordi Kalmarkrigen med Danmark kom til Udbrud. I de
følgende Aar opholdt han sig skiftevis ved forskjellige Slægtninges
Hof, indtil han ved Faderens Død 1622 tiltraadte sin Arv paa Als,
Nørborg med Nørreherred og Ballegaard i Sundeved. Han døde
ugift 21. Febr. 1624. Sit lille Fyrstendømme delte han mellem
Brødrene Alexander af Sønderborg og den af Faderen indsatte
Arving Frederik, men denne Bestemmelse blev ikke godkjendt af
Slægten, og kun Rumohrsgaard kom til Sønderborg.

Lackmann, Einleit. zur Schlesw.-Holst. Hist. II, 624. 636 ff.

A. D. Jørgensen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0576.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free