- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
577

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Aksel Christian, f. 1853, Billedhugger - Hansen, Albert, -1593, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Hansen, Aksel Christian, f. 1853, Billedhugger.
H., født i Odense 2. Sept. 1853, Søn af Snedkermester Wilhelm H., har
trods, sin forholdsvis unge Alder allerede udfoldet en betydelig
Virksomhed, og de mange Bestillinger paa Skulpturer til offentlige
Bygningers Udsmykning, der ere blevne ham til Del, tale tilstrækkelig
for hans Værd som Kunstner. Af Saadanne skulle blot nævnes
Figurerne til Raadhuset i Odense, Kirkefaderen Ambrosius til
Marmorkirken, Christusstatuen paa Jesuskirken i Valby og de 4
kolossale Figurer til det nye Kunstmusæums Facade. H. har ogsaa
udført en større Række Buster og Portrætmedailloner, prægede af
stort Liv og fortrinlig Lighed. Kunstnerens interessanteste og mest
karakteristiske Buste er Docent Fjords, og hans Broncestatue af
denne Videnskabsmand er opstillet foran Forsøgslaboratoriet. Den
kgl. Skulptursamling ejer H.s store Hautrelief i Bronce: «Christus
bespottes af Jøderne». H., der har foretaget flere Studierejser
til Udlandet og besøgt Italien 1888-89 med det Anckerske Legat,
ægtede 1884 Ellen Margrethe Smith, Datter af Professor Henrik S.

H. R. Baumann.


Hansen, Albert, –1593? Biskop,
er født i Kjøbenhavn og Søn af Professor, senere Biskop, Hans Albertsen (I, 172).
1576 blev han Skolemester i Helsingør, hvor han 1580 med sine Disciple
opførte Skuespil for Byens Borgere. S. A. tog han Magistergraden,
og 1582 blev han Præst ved Nicolai Kirke i Kjøbenhavn. 1584
blev han, som det synes meget imod sin Vilje, kaldet til
Hofprædikant og Præst for Slotsmenigheden ved Frederiksborg Slot.
1586 forflyttedes han til Kjøbenhavn som Hofpræst hos Frederik II.
1588 fulgte han Kongen til Antvorskov, var tilstede ved hans
Dødsleje og holdt Sørgetalen, førend Kongeliget udførtes til Roskilde.
Efter Kongens Død vedblev han at virke som Hofpræst for
Enkedronning Sophie og den unge Kong Christian IV. 1590, medens
Sjællands Bispestol stod ledig, varetog han en Del af de
Forretninger, der ellers paahvilede Biskoppen, og udarbejdede
Dispositionerne til Bededagstexterne for det følgende Aar. 1591 blev han
af Formynderregeringen, som det synes uden forudgaaet Valg af
vedkommende Stiftsgejstlighed, udnævnt til Biskop i Aarhus, hvor
han dog allerede døde 21. Febr. 1593. Han var, hvad der ellers
er usædvanligt paa den Tid, allerede gift som Skolemester, i det
han 1578 holdt Bryllup i Helsingør.

Kirkehist. Saml. 3. R. II, 303 ff. og IV, 323 ff.

S. M. Gjellerup.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0579.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free