Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Christoffer, 1598-1679, Borgmester - Hansen, Christopher Bagnæs, 1806-68, Stolemager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hos Toldskriver Peder Mortensen og siden hos Tolder Jacob Mikkelsen.
1620 kom han til den færøske Handel og tog 13 Aar efter
Borgerskab som islandsk Kjøbmand. 1649 blev han Formand for
det islandske Kompagni, og da et nyt blev oprettet 1662, efter at
det ældre var hensygnet, var han en af Hoveddeltagerne. 1639
forpagtede han i Forening med ovennævnte Peder Mortensen
Accisen af fremmed Øl i Kjøbenhavn. 1653 var han en af Deltagerne
i et karaibisk Handelskompagni. 1642 blev han Raadmand og 1645
Borgmester. Under Rigsdagen 1660 var H. en lige saa stor
Modstander af Adelen som H. Nansen og svarede en Gang Otte Krag,
at Borgerstanden ikke var Adelens Drenge. Han stod ogsaa ved
Nansens Side under Arbejdet paa at skaffe Kongen en friere
Stilling lige over for Adelen. Paa den anden Side stod han i
Forbindelse med Corfits Ulfeldt, hvem han 1658 søgte at skaffe
Benaadning hos Frederik III. 1661 blev han Medlem af Lovkommissionen,
men frabad sig at faa Sæde i Højesteret. 1664 gik han
af som Borgmester, men døde først 25. Nov. 1679. Han var gift
1. med Grønlandsfareren Jens Munks Enke, Margrethe Tagesdatter,
og efter hendes Død (1628) 2. med Margrethe Dideriksdatter (d. 1679).
O. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskr. III, 217 f.
O. Nielsen.
Hansen, Christopher Bagnæs, 1806-68, Stolemager, er født
24. Febr. 1806 i Kjøbenhavn og er Søn af Tømmersvend Christopher
Bagnæs og Anna f. Stephensen. Efter Faderens tidlige Død ægtede
Moderen Arbejdsmand Peter Antoni. Hjemmet var fattigt, og H.
maatte derfor selv tidlig tjene til sit Ophold; han arbejdede
saaledes en Tid i Modewegs Klædefabrik og var en Tid Brolægger,
før han 1820 kom i Stolemagerlære. 6 Aar efter blev han Svend,
og det er først paa denne Tid, at han antog Navnet Hansen. 1830
gjorde han Mesterstykke, 1832 tog han Borgerskab, og, dygtig som
han var, arbejdede han sig nu ved Flid og Stræbsomhed i
Forbindelse med et ikke ringe Handelstalent frem til en betydelig
Stilling. Stolemageriet blev ham hurtig for snævert, og allerede
1838 skaffede han sig derfor Ret til ogsaa at forfærdige og sælge
alle Slags «finerede og indlagte Møbler». Karakteristisk for hans
hurtige Fremgang er det, at han 1843 kunde kjøbe en saa betydelig
Ejendom som Erichsens Palais paa Kongens Nytorv, hvortil hans
Forretning derefter stadig var knyttet. Paa Verdensudstillingerne
i London 1851 og Paris 1855 stod han som den væsentlige Repræsentant
for dansk Snedkerkunst ligesom ved Udstillingen i Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
