- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
610

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Emil Christian, f. 1842, Botaniker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Danmark paa sit Haandværk. I sit 20. Aar kom han til Kjøbenhavn
i den Hensigt at søge kunstnerisk Uddannelse, men opgav
snart denne for boglige Studier. Han forberedte sig til Skolelærerexamen,
men maatte af Trang gjøre en Afbrydelse, blev Huslærer
i Sydsjælland, hvor hans Interesse for naturhistoriske Studier vaktes,
tog i Følge Grev Holstein-Holsteinborgs Tilskyndelse og med hans
Understøttelse Skolelærerexamen i 1864, var en kortere Tid, for at
ophjælpe sit af Overanstrængelse nedbrudte Helbred, Huslærer paa
Fyn, gjennemgik derefter det 3aarige Monradske Kursus 1867-69
og virkede som Lærer i Kjøbenhavn. Først i 1871 blev han Student,
og fra den Tid har han væsentlig drevet botaniske Studier;
dog beskæftigede han sig en Tid lang ivrig med Zoologi, nærmest
under Schiødtes Vejledning.

H.s første Publikation var en «Moseundersøgelse» i 1873,
fremkaldt ved Paavirkning af Jap. Steenstrup, hos hvem han en kort
Tid var Privatassistent. I 1876 vandt han Universitetets Guldmedaille
for en Afhandling, af hvilken en Del er publiceret under Navn af
«De danske Gødningssvampe». Han har bidraget til at gjøre
Darwins Skrifter bekjendte her i Landet ved at deltage i Oversættelsen
af samme. 1. Jan. 1879 blev han ansat i sin nuværende Stilling som
Forstander for Carlsberg-Fondets fysiologiske Laboratorium; s. A.
erhvervede han Doktorgraden for en Disputats: «Organismer i Øl
og Ølurt», og hans mange senere Afhandlinger have for største
Delen behandlet det samme og nær beslægtede Æmner, særlig
Gjæringsorganismer; han har ogsaa bragt det videre paa dette
Omraade end nogen anden baade her og i Udlandet. H. har netop
sin Styrke i Begrænsningen, i at sigte mod et bestemt Maal i sin
videnskabelige Forskning, fra et enkelt Udgangspunkt og uden Sidespring
at forfølge dette Maal til Ende. En Række meget vigtige
og indgaaende Arbejder fra H.s Haand foreligger i «Meddelelser
fra Carlsberg-Laboratoriet», og særlig maa fremhæves hans
Undersøgelser over Alkoholgjærsvampenes Fysiologi og Morfologi». Ogsaa
i fremmede Tidsskrifter har han publiceret talrige Artikler om
Gjærsvampe, Skimmelsvampe, Bakterier og andre Mikroorganismer.

H.s Arbejder frembyde ikke ringe videnskabelig Interesse, men
hans største Fortjeneste ligger dog i de nye Baner, han har brudt
for Undersøgelsesteknikken, og i den store praktiske Betydning, hans
Studier og Forsøg have faaet, i det de have fremkaldt en fuldstændig
Reform i Bryggerierne, hvad Gjæringen angaar. Særlig efter at
Pasteur har kastet sig over andre Studier, anses H. overalt som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0612.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free