- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
634

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Hans Peter Christian, 1817-65, Forfatter - Hansen, Hans Peter Kofoed, s. Hansen, Kofoed- - Hansen, Hans Rasmus Malling Johan, 1835-90, Døvstummelærer og Opfinder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Handelskontor i Christiania. Denne Virksomhed tiltalte ham
imidlertid ikke, og han vendte derfor tilbage til
sin Fødeby, hvor han lagde sig efter Æsthetik. I 1840
deltog han under T. A. Becker i Redaktionen af «Dagen»,
arbejdede derpaa en kort Tid ved «Dansk Ugeskrift
for alle Stænder», men rejste atter i 1842 til Norge,
hvor han opholdt sig forskjellige Steder, beskæftiget
med litterære Sysler. Senere besøgte han forskjellige
evropæiske Lande og gik derpaa i 1846 til Nordamerika,
hvor han atter nærmest ernærede sig ved litterær
Virksomhed og blandt andet i 1847 udgav et Ugeblad,
«Skandinavia». I 1852 kom han atter tilbage til
Danmark og virkede her i Grevinde Danners Tjeneste,
men blev senere hendes Fjende og skrev om hende en
Bog, som dog blev undertrykt ved, at hun selv kjøbte
Manuskriptet til den. Stadig førte han et omflakkende
Liv, dels i Evropa, dels i Amerika. I New-York levede
han som ægte Boheme, altid letsindig, altid rede til
at hjælpe andre og til igjen at trække Vexler paa dem,
næsten altid glad og forslagen. Paa Hjemrejsen der
fra døde han i stor Nød paa et Velgjørenhedshospital
i Briissel 26. Marts 1865. En Kapital, som hans
Venner her hjemme havde samlet til ham, naaede først
efter hans Død Bestemmelsesstedet. Under Mærkerne
«Chr. Comet» og «Axel Felix» har han offentliggjort
forskjellige Skildringer, Noveller og Digte, saasom
«Et Familiemaleri» (1839), «August Hasting», I-II
(1842-43), «Blyantsskitser», 6 smaa Noveller (1842),
«En Blyantsskitse fra Norge» (1844), «Langt fra
Danmark», I-III (1852-55), osv. Hans Produktion er
temmelig idéforladt og ikke fri for Cynisme, hans
Vers ukunstneriske, hans Virksomhed uden egentlig
Betydning.

Erslew, Forf. Lex.
Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
R. Watt, Hinsides Atlanterhavet II, 144 ff.

Nic. Bøgh.


Hansen, Hans Peter Kofoed, s. Hansen, Kofoed-.


Hansen, Hans Rasmus Malling Johan, 1835-90, Døvstummelærer og Opfinder.
H., der skrey sig R. Malling Hansen, er født 5. Sept. 1835 i Hunseby paa
Laaland; Faderen, Joh. Fr. H., var Lærer i Havlykke,
Moderen var Juliane Cathrine f. Matzen. Efter
Faderens tidlige Død (1839) kom han i Huset hos
Skolelærer Rasmus Malling i Hunseby, og efter sin
Konfirmation blev han sat i Malerlære i Maribo. Den
daværende Grev Knuth til Knuthenborg tog sig her
af den opvakte Dreng. Ved Grevens Hjælp kom han paa
Jonstrup Seminarium, og efter et 3aarigt Ophold her
tog han 1854 Examen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0636.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free