- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
60

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Matthison-Hansen, Hans, 1807-90, Orgelvirtuos og Komponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Et Navn vandt han ved Frederik VI’s Bisættelse 1839, da Weyse,
som var anmodet om at spille Orgelet ved denne Lejlighed, havde
svaret, at Domkirkens egen Organist var Mand for at hævde sin
Plads, og M.-H. derpaa spillede en fri Fantasi, hvori han indflettede
Folkemelodien «Dronning Dagmar ligger i Ribe syg». I 1842 modtog
han efter Weyses Død Bestilling paa at komponere de Kantater
med Orkester, som den Gang opførtes paa de store Kirkehøjtider
i Slotskirken, og en Mængde Kompositioner, især for Orgel og
Sang, næsten alle af kirkelig Art, grundige og dog melodiøse, i en
Stil, der er beslægtet med Weyses og Kuhlaus, udgik efterhaanden
fra hans Pen; men den frie Fantasi vedblev dog at være hans
ejendommeligste og kjæreste Produktion, og ved sine omtrent
aarlige Koncerter i Roskilde Domkirke lod han sig gjærne høre med
en saadan, ligesom han ogsaa i Udlandet høstede Anerkjendelse
for disse altid virkningsfulde og om stort Kjendskab til Orgelet
vidnende Tonebilleder, saaledes i Nordtyskland, Norge og Sverige,
1861-62, og i London, hvor han i 1864 spillede i Westminster og
i Krystalpaladset. I 1869 udnævntes han til Professor, og ved sit
50 Aars Jubilæum i 1882 hædredes han paa forskjellig Maade,
deriblandt ogsaa ved en Lykønskningsskrivelse fra Kongen. Efter
at være bleven skilt fra sin første Hustru ægtede han i 1841
Theresia Georgine Elisabeth Qvistgaard (f. i Benløse Sogn ved
Ringsted 29. Marts 1813), Datter af Proprietær Jens Matthias Q. I sine
senere Aar (fra 1877) havde han sin Søn Waage til Medhjælper i
Organisttjenesten. Han døde 7. Jan. 1890, og 4 Maaneders Dagen
derefter døde hans Enke.

Af større Kompositioner har han udgivet et Oratorium af
Johannes’ Aabenbaring for Soli, Kor og Orkester, medens et
Oratorium: «Den stille Lørdag» samt Davids 130. Salme og 2
Paaskekantater ere opførte efter Manuskript. Udkomne ere desuden:
«Martin Luther» for blandet Kor, 2 «Kyrie eleison» for Solo og
Orgel, «Vater unser» og «Ved Dødens Komme» (Ewalds Dødssalme)
for blandet Kor og Orgel, flere aandelige Sange med Klaver,
og for Orgel alene: 6 Symfonier, 6 Fantasier (deriblandt den
bekjendte Dagmarfantasi), en Koncertallegro, den østerrigske
Nationalsang, «God save the queen» samt Koral af Schulz med
Introduktion og Variationer, Sørgemarcher, 50 Præludier, 12 Postludier
og flere Samlinger For- og Efterspil. Af ikke-kirkelig Art ere 3
Strygekvartetter og nogle Romancer.

Hans Søn Waage Weyse M.-H.. f. 27. Dec. 1841, Organist først

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free