Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hartmann, Johan Ernst, 1726-93, Koncertmester, Komponist - Hartmann, Johan Peter Emilius, f. 1805, Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1770 og fik 1795 Ansættelse som Organist ved Frederiks
tyske Kirke paa Christianshavn. 1807 kom han til
Roskilde, hvor han blev Kantor ved Domkirken og
døde 16. Dec. 1844. Nogle Kompositioner af ham,
hvoriblandt et Par Klubkantater, opførtes i Aarene
1789-97. Broderen August Wilhelm H., f. 6. Nov. 1775,
kom ind i Kapellet som Violinist og blev derefter
Organist, senere Kantor, ved Garnisons Kirke i
Kjøbenhavn; d. 15. Nov. 1850. Han var Fader til
nedennævnte J. P. E. H.
Gerber, Lex. og Neues Lex. der Tonkunstler.
Collin, For Hist. og Statistik II, 217 ff.
Klaverudtog af «Balders Død» og «Fiskerne»,
udg. af Samfundet til Udg. af dansk Musik.
Nær og Fjern 1. Febr. 1880.
Musikforeningens Festskrift I.
V. C. Ravn.
Hartmann, Johan Peter Emilius, 1805-1900, Komponist.
H., som blev født i Kjøbenhavn 14. Maj 1805, var baade
paa Fædrene-og paa Mødreneside af musikalsk Herkomst;
Faderen var nysnævnte Kapelmusikus, senere Organist
ved Garnisonskirken, August Wilhelm H., Søn af
ovfr. anførte Komponist Johan Ernst H. og selv en
dygtig Violinist, Elev af Schall, og Komponist
af forskjellige Arbejder, hvilke dog ikke bleve
bekjendte uden for en snævrere Kreds; Moderen,
Christiane Petrea Frederica f. Wittendorff, var
Datter af Slotskantor i Fredensborg P. A. W. Da
hun af daværende Prins Christian (senere Christian
VIII) blev valgt til Gouvernante for hans Søn, den
lille Prins Frederik, boede Familien i nogle Aar
vexelvis paa Sorgenfri og Amalienborg, og den lille
H. tumlede sig der i lystig Leg med den kun 3 1/2
Aar yngre vordende Tronarving, hvorved et Venskab
grundedes, der holdt sig med Aarene, ogsaa efter
at Prinsen havde besteget Tronen som Frederik VII.
Kjærlighed til Musikken vaktes tidlig hos Drengen i
det musikalske og ret velstaaende Hjem; men Faderen,
som selv var sin Søns Lærer, vilde dog ikke, at denne
Kunst skulde være mere end et forædlende Moment i hans
Opdragelse, og ønskede, at han skulde studere. Han
blev derfor sat i Borgerdydskolen i Kjøbenhavn; men
imidlertid beskæftigede han sig stadig med Musikken,
og da han fik Lov til at følge Faderen paa Orgelet,
blev han snart Herre over dette Instrument i den
Grad, at Weyse, som en Gang kom til at høre ham,
blev slaaet af det ejendommelige og geniale i hans
Spil og paalagde Faderen at sørge omhyggelig for
Uddannelsen af Drengens Talent. Følgen heraf var,
at han blev tagen ud af Skolen for at læse privat,
hvorved han kunde faa mere Tid til sin Raadighed. Fra
nu af blev Weyse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
