- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
139

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hauch, Adam Wilhelm, 1755 - l838, Overhofmarskal, Fysiker - Hauch, Andreas, 1708-82, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Medlem af, til Dels endog stod i Spidsen for. Men vare hans
Forretninger – offentlige og private – end overmaade mange,
vidste han dog fuldt ud at varetage dem og det tilmed hurtig og
nøjagtig, hvilket muliggjordes navnlig igjennem en overordentlig
Arbejdsomhed forenet med den punktligste Orden og et klart Blik,
som vidste strax at opfatte Sagens Kjærne, saa at Tiden ikke tabtes
med Biting. En saadan Virksomhed udfordrede betydelige aandelige
Evner forenede med legemlig Kraft, men disse Gaver vare
ogsaa skjænkede ham i en usædvanlig Grad. En kraftig Vilje og
stræng Redelighed vare Grundtrækkene i hans Karakter.

Neuer Nekrolog der Deutschen XVI, 1, 235 ff.
Erslew, Forf. Lex.

C. L. Løvenskiold.

– A. W. Hauch havde paa sine Udenlandsrejser faaet
Interesse for Fysik og Kemi, han skaffede sig efterhaanden en stor og
fortrinlig Samling af Instrumenter, der nu findes paa Sorø Akademi. I
flere Aar holdt han Forelæsninger over de nævnte Videnskaber,
og dette gav ham Anledning til at udarbejde «Begyndelsesgrunde
til Naturlæren», I-II (1794; 2. Udg. 1799), som er oversat baade
paa Svensk og Tysk. I et klart Sprog og elementær Form
behandler han heri de vigtigste Afsnit af Naturlæren, hvortil han
ogsaa regnede Kemi. I Kemien slutter han sig til Lavoisier. Hans
vigtigste videnskabelige Arbejder omhandle Spørgsmaalet om Vandets
Sammensætning, hvorom der i Slutningen af det 18. Aarhundrede
var megen Strid. Ved omhyggelig udførte Forsøg paaviste han det
uberettigede i flere mod Lavoisiers Theori fremsatte Indvendinger.
Han har end videre skrevet et Par Afhandlinger om Tordenvejr;
den ene af dem har Betydning ved de Oplysninger, den indeholder
om de hyppige Tordenvejr om Vinteren i det vestlige Norge. Han
begyndte 1836 Udgivelsen af en Beskrivelse over sine fysiske
Apparater efter en meget omfattende Plan: «Det fysiske Kabinet», rigt
udstyret med Kobbere. Døden hindrede ham i at fuldføre den.

C. Christiansen.


Hauch, Andreas, 1708-82, Officer,
er født 27. Marts 1708 og Søn af russisk Kommandørkapitajn Christopher H. (f. 1678 d. 1718) og en Russerinde, men i øvrigt paa Fædrenesiden af god dansk
Afstamning, i det Bedstefaderen var Gaardejer i Sindbjærg i Nørvang
Herred og Oldefaderen Guldsmed i Ribe. Det vides ikke,
hvor og hvorledes H. har tilbragt sine Ungdomsaar, men 1727
indtraadte han i sjællandske gevorbne Regiment som Sekondlieutenant.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free