Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Peter Andreas, 1758-1841, Publicist, Visedigter og Skuespilforfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for meget Overhaand tagende Tyskhed kom til Udbrud. Medens
H.s Operaparodi kun gav Anledning til denne «Holgerfejde», og
han selv ikke tog Del deri, fremkaldte en kritisk Bemærkning om
Skuespillet «Heckingborn», der fremsattes af Tode, som misbilligede,
at Baggesen blev «epigrammatiseret» for sin Opera, et lille Fejdeskrift
fra H., betitlet «Formaninger til den unge Tode». Heri
fingerede Forfatteren, at det var Todes Søn (en Dreng, han havde
set med en Notitsbog i Theatret), som hin efter hans Formening
uheldige kritiske Bemærkning skyldtes. Det hele var kun et
sarkastisk Indfald af H., der skulde ramme Faderen og ikke Sønnen.
Men det ganske spidsborgerlige Kjøbenhavn (for ikke at tale om
Tode selv og hans uheldige Adjudant Gutfeldt) tog i høj Grad
Forargelse af dette Indfald; og da H. havde erfaret, at det oven
i Kjøbet havde forstyrret Todes «huslige Rolighed», fandt han sig
beføjet til offentlig at udtale sin Beklagelse over den Maade, han
havde polemiseret paa, medens han samtidig forbeholdt sig Ret til
at protestere mod Todes uefterrettelige Kritik.
Det var dog ikke som skjønlitterær Forfatter, H. skulde vinde
Betydning i sit Fødelands Historie. Hans Navn er derimod uløselig
knyttet til de politiske Bevægelser, som fandt Sted her hjemme
i det 18. Aarhundredes sidste Decennium. – De første Efterretninger
om Revolutionens Udbrud i Frankrig 1789 gjorde kun lidet Indtryk
paa Hovedstadens intelligente Ungdom. Tvært imod, da Prinsregenten
med sin Brud holdt sit Indtog i Kjøbenhavn i Sept. 1790,
blev det unge Ægtepar modtaget af Befolkningens Jubel, og H. var
selv med til paa taktfuld Maade at hylde dem i Sang og Kantater.
Da hændte det sig, at H. i de samme Dage paa Opfordring fra
et privat Selskab skrev en Vise, hvori han (med Motiver fra et
vittigt Indtogstransparent hos en Skomager) snærtede «de Vonner,
Vanner og De’er» og udtalte, at kun «Idioter» vare blevne
behængte med Ordner ved denne Lejlighed, hvorimod fortjente Mænd
vare blevne forbigaaede. For denne Vise, der uden H.s Medvirkning
blev offentliggjort, blev han af Politiretten idømt en Bøde paa
150 Rdl. som den, «der havde tilladt sig en dumdristig Kritik af
Hs. Maj. Kongens Forhold». Denne Sag gjorde H. meget populær:
man fandt Politimesterens Tjenstiver i høj Grad utidig, ja selv
Chr. Colbjørnsen dadlede ham derfor og fik Reskriptet af 3. Dec.
1790 udgivet, i Følge hvilket Trykkefrihedsmisbrug for Fremtiden
skulde forfølges ved de almindelige Retter og ikke, som hidtil,
paatales af Politimesteren. Fra nu af anvender H. sit Digtertalent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
