- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
274

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Heinen (Hein), Albrecht Christopher, 1651-1712, Officer - Heinesen, Mogens, -1589, Fribytter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indfaldet i Baahus Len under Løvendal, der roste hans gode Forhold.
S. A. blev v. H. udnævnt til kommanderende General nordenfjælds,
men døde allerede 12. Maj 1712 i Throndhjem. – Gift
1686 med Margrethe Brüggemann (f. 1672 d. efter 1732), Datter af
Etatsraad Nic. B. til Ulriksholm paa Fyn. Hans Slægt uddøde i
Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, men Navn og Vaaben ere
gaaede over til Familien Wedel-Heinen.

H. W. Harbou.


Heinesen, Mogens, –1589, Fribytter,
er født paa Færøerne omkring Aar 1545. Faderen, Heine, var fra Norge og efter Reformationens Indførelse bleven valgt til Præst paa Østerøen, siden
ansat som Provst over alle Øerne. Moderen var ligeledes fra
Norge, saa at Mogens altsaa vel var født paa Færøerne, men af
ren norsk Herkomst. Indtil sit 17.-18. Aar opholdt M. sig paa
Færøerne og færdedes saa vel paa Grund af Faderens Stilling og
Forholdenes Natur som af egen Lyst stadig til Søs, hvorved han
udvikledes til erfaren Sømand, alt imedens han fik et Kjendskab
til Farvande og Smuthuller, som senere skulde blive ham ubetaleligt.
Da Faderen forflyttedes til Norge, fulgte M. med, kom til Bergen
og fik her ved Hjælp af velstaaende Slægtninge snart Skib at føre.
Han sejlede mellem Bergen og Færøerne. Men paa tredje Rejse blev
han overfalden og udplyndret af Sørøvere. Ilde modtagen i
denne Anledning ved sin Hjemkomst opgav han Koffardifarten,
forlod Norge og gik i hollandsk Krigstjeneste. Om dette nye
Afsnit af M. H.s Liv, der synes at have varet mindst en halv Snes
Aar, vides saa godt som intet. Han skal have udmærket sig i
Søkampe og være vendt tilbage med Anbefalinger til sin Konge.

Under M. H.s Fraværelse fra Hjemmet var Halvbroderen Jon
1571 bleven Lagmand paa Færøerne. M. H. ønskede at gjenoptage
Handelen paa disse Øer og opnaaede 1579 for sig og Medredere
i Bergen Eneret herpaa. S. A. tillodes det ham at udruste sit
Skib paa Orlogsvis og angribe baade de Sørøvere, han mødte, og
de hollandske Skibe, der til Trods for Frederik II’s Forbud søgte
at sejle norden om Norge for at handle paa Rusland. Halvparten
af Byttet skulde tilfalde Kongen, Halvparten M. H. I de følgende
Aar udfoldede nu M. H. en travl Virksomhed i Nordhavet med
Færøerne som Støttepunkt. Utallige Beretninger, der endnu leve i
Folkemunde paa Færøerne, melde om hans udstandne Kampe mod
de ofte overlegne Sørøvere. Og talrige Tingsvidner, indsamlede af
hans aarvaagne Tilsynsmand, Rentemester Christoffer Valkendorf,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free