- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
307

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helsengreen, Andreas Frederik, 1827-90, Skuespiller - Helsted, Axel Theophilus, f. 1847, Figurmaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

aabne Theater. Efter Sommeren 1855 engageredes han af E. Bøgh
til Kasino og virkede her til 1862, da han gik til Folketheatret,
som han igjen forlod 1867 for at vende tilbage til Kasino. Her
forblev han saa, indtil han 1884 fulgte med Th. Andersen til
Dagmartheatret. H.s første Rolle paa Kasino var som Bondekarlen
Claus i «Talismanen», uden at dette dog var nogen egentlig
Debut, og han, der i Tidens Løb udviklede sig til en meget afholdt
Komiker, der havde sin Styrke i at opfinde pudsige Figurer, hvilke
han udstyrede med mange karakteristiske Smaatræk, fik efterhaanden
et meget betydeligt Repertoire saa vel i Vaudevillen og Sangspillet
som Komedien og Dramet. Blandt hans mest fremtrædende Roller
kan anføres: Abel i «Et Uhyre», Banditten Pietro i «Røverne»,
Geronte i Regnards «Testamentet», Skomager Tokkerup i «En
Spurv i Tranedans», Passepartout i «Jorden rundt i 80 Dage»,
Klokkeren i «Alt for Fædrelandet» og Bogholderen i «Fremont jun.
& Risler sen.». Han optraadte sidste Gang i Dec. 1887 paa
Dagmartheatret og døde 1. April 1890. – H. ægtede 28. Okt. 1853
Wenzeline Hansine Marie Stripp. Deres Søn Frederik Albert H.,
f. 3. Jan. 1856, optraadte første Gang 18. April 1872 paa Kasino
og har med Undtagelse af Sæsonerne 1887-89, i hvilke 2 Aar
han var ved det kgl. Theater, virket ved Kasino som komisk
Skuespiller og Sceneinstruktør.

Edgar Collin.


Helsted, Axel Theophilus, f. 1847, Figurmaler.
A. H., Søn af nedennævnte Professor Fred. Ferd. H., er født i Kjøbenhavn
11. April 1847. Sin første Uddannelse fik H. hos Faderen, blev
16 Aar gammel Elev af Kunstakademiet, vandt den lille
Sølvmedaille 1864 og fik Afgangsbevis som Maler allerede 1866, kun
19 Aar gammel. 1869 rejste H. til Paris, hvor han opholdt sig
omtrent et Aar, men tvungen af Belejringen maatte han forlade
Byen og tog til London, hvorfra han over Kjøbenhavn og Berlin
begav sig til Rom. Under sit Ophold der nede opnaaede han
Akademiets Stipendium for 2 Aar. I Rom lærte H. Frøken Emilie
Augusta Wolff, Datter af Justitsraad Niels W., at kjende, blev viet
til hende 1874 i Kjøbenhavn og drog derpaa med sin Hustru til
Italien, hvor de forbleve til 1879. Efter sin Hustrus Død (24. Okt.
1886) foretog H. 1887 en Rejse til Holland og Belgien og 1890 med
Hjælp af det Anckerske Legat en Rejse til Palæstina. 1887 blev
han Medlem af Akademiet, 1892 fik han Titel af Professor.

H. udstillede første Gang 1865 (en Karton: «Uffes Kamp med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free