- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
330

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hemmingsen, Niels, 1513-1600, Theolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bestemt tog Afstand fra de lutherske Ivrere. Et længere Besøg, som
nogle sachsiske lærde af kryptokalvinistisk Retning 1572 aflagde her
i Landet, har vistnok fremskyndet Krisen, da vi vide, at de havde
megen Omgang med H. Nok er det, at denne 1574 i et større
dogmatisk Skrift («Syntagma institutionum Christianarum») udtalte
sig paa en Maade, der viste, at han hyldede den kalvinske
Nadverlære.

Den nærmeste Følge heraf var, at Kong Frederik II, der maa være
bleven gjort opmærksom paa denne Udtalelse, lod H. kalde
og paalagde ham og hans Medlærere intet ydermere at disputere
angaaende Nadveren. Her hjemme, hvor H.s Anseelse var saa
dybt rodfæstet, og hvor han havde saa mange Venner og Disciple,
var der næppe blevet gjort mere ved Sagen, hvis der ikke var
kommet Klager udenlands fra. Men uheldigvis var der omtrent
samtidig i Sachsen blevet opdaget Forsøg paa at indsmugle
Kalvinismen i dette ellers strængt lutherske Land. Det var Mænd,
der hidtil havde nydt den største Anseelse, og til hvis Rettroenhed
Kurfyrsten havde sat ubegrænset Tiltro, som havde gjort dette
Forsøg. Da de bleve dragne til Ansvar, søgte nogle af dem (til
Dels de samme, der tidligere havde været her i Landet) at forsvare
sig ved at vise hen til, at en Theolog af H.s Anseelse delte
Anskuelser med dem, og derved kom de ufrivillig til at drage ham
med i deres Fald. Kurfyrst August var nemlig ikke sen til at
underrette sin Svoger Kong Frederik II herom og at forestille
ham, hvor farligt det var, at en saadan Mand var offentlig Lærer
for den akademiske Ungdom. Denne Angivelse, hvis Virkning
skærpedes ved flere senere, meget nærgaaende Breve fra Kurfyrsten
og dennes Hustru, den danske Konges Søster, førte til store
Fortrædeligheder for H. 15. Juni 1575 kaldtes samtlige Professorer op
paa Kjøbenhavns Slot, hvor Rigshofmester Peder Oxe, Kansler Niels
Kaas og Rigsraad Jørgen Rosenkrantz paa Kongens Vegne forlangte,
at H. skulde tilbagekalde, hvad han havde skrevet om den hellige
Nadvere. Det er øjensynligt, at Kongen og Statsmændene gjærne,
saa vidt muligt, have villet skaane den gamle berømte Lærer; thi
Sagen trak ud over et halvt Aar, uden at der blev affattet nogen
egentlig Tilbagekaldelse; men Kurfyrsten vedblev at trænge paa,
og endelig befalede Kongen Professorerne at kalde H. for sig og
lade ham affatte en latinsk Gjenkaldelse og deri forklare sig
saaledes, at den danske Kirke kunde befries for al Mistanke for falsk
Lærdom. H. søgte vel endnu Udflugter, men Professorerne eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free