- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
360

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrici, Paul Christian, f. 1816, Jurist - Henrici, Robert Stephan, 1718-81, Læge - Henrik Skadelaar, -1134, Kongeætling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

«Holsteinische Anzeigen». – Han ægtede 27. Maj 1846 Elise Marie
Christiane Tiedemann (f. 7. Juli 1822), Datter af Landretsadvokat T.
i Glückstadt.

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

H. R. Hiort-Lorenzen.


Henrici, Robert Stephan, 1718-81, Læge,
var født 20. Febr. 1718 i Helsingør. Hans Fader, Jochum H., var Toldkæmmerér ved
Øresund og hans Moder, Maria f. Tigh, af adelig engelsk Herkomst.
1732 deponerede han fra Helsingør Skole, studerede Medicin og
blev Alumnus paa Borchs Kollegium. Med Fuirens Stipendium
besøgte han flere fremmede Universiteter, navnlig opholdt han sig
ved Universitetet i Gøttingen, hvor han sammen med sin gode
Ven kgl. Livlæge Johan Just v. Berger studerede under den
berømte Professor Haller. Efter sin Hjemkomst tog han 1748 den
medicinske Doktorgrad med en Afhandling over Nettets Anatomi.
1749 udnævntes han til Stadsfysikus i Throndhjem og virkede her
til sin Død, 26. Juli 1781. Han var en anset Læge, men hans Løn
var liden, og Praxis i Throndhjem gav den Gang kun lidet Udbytte,
saa at han efterlod sin Enke, Inger f. Manzin, med hvem han havde
været gift i 28 Aar, i trængende Kaar. H., der var en Omgangsven
af Biskop Gunnerus, var Medlem af det kgl. norske Videnskabers
Selskab og blev i 1779 Etatsraad. Foruden Doktordisputatsen
har han udgivet flere medicinske Afhandlinger, bl. a. om
Luftens Sundhed i Kjøbenhavn.

Hundrup, Biogr. Efterretn. om Doct. med.
Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 609.

F. C. Kiær.


Henrik Skadelaar, –1134, Kongeætling,
var Søn af Svend Estridsens Søn Svend, der i 1104 krampagtig higede efter at blive
Konge i Danmark, men døde paa Vejen til Viborg Ting. Faderens
Ærgjerrighed synes at være gaaet i Arv til H. Misundelse og Had
bleve tillige raadende hos ham, alt som han saa sig stillet i Skygge
af andre, og den Legemslyde, som voldte hans Øgenavn, har vel
yderligere ægget ham til Bitterhed. Kong Niels’ Dronning, Margrethe
Fredkulla, der ved forskjellige Giftermaal i Kongehuset søgte at sikre
Fred, vilde ogsaa vinde H.; han ægtede Margrethes Broderdatter
Ingerid, samtidig med at Knud Lavard ægtede hendes Søsterdatter
Ingeborg. Saa stor Vægt tillagde Dronningen disse Giftermaal, at
hun udstyrede hver af de 2 Brude med en Fjerdedel af sit svenske
Fædrenegods. Derved fik H. Besiddelser i Sverige, hvilket senere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:01 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/7/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free